Bosnien og Serbien beder om mere hjælp

Oversvømmelserne har ramt hårdt i bpåde Serbien og Bosnien-Herzegovina  Foto: Mitra Nazar

Oversvømmelserne har ramt hårdt i bpåde Serbien og Bosnien-Herzegovina Foto: Mitra Nazar

Serbien/Bosnien-Herzegovina: Bosnien og Serbien beder det internationale samfund om mere hjælp efter de oversvømmelser, som i de seneste dage har ramt begge lande.

Serbiens premierminister Aleksandar Vucic beder især om fødevarehjælp, tøj og drikkevand på flasker, skriver den serbiske nyhedsserver B92. Der er fortsat steder i Serbien, som er truet af stigende vand, mens i Bosnie-Herzegovina er der flere steder risiko for jordskred.

Mange byer i Serbien og Bosnien –Herzegovina er uden drikkevand og elektricitet. I Bosnien-Herzegovina er vandet begyndt at trække sig tilbage, men der er risiko for jordskred. De bosniske medier nævner ligeledes, at der kan være risiko for løsning af miner fra den bosniske krig, som fortsat er rundt omkring og som vil kunne blive frigjort ved jordskred. Disse kan ifølge eksperterne flyde langt væk fra oprindelsestedet.

Der er ligeledes risiko for epidemier på grund af mange døde dyr. Der er indtil videre meldinger om 44 mennesker, der har mistet livet. ota

Share This