Beruset kusk stoppet af politiet i Polen: Hesten er ædru og kan godt finde hjem, argumenterede kusken

Illustrationsfoto: Foto: Ota Tiefenböck

Polen: Mens Aalborg  kommune tester selvkørende busser, har polakker selvkørende hestevogne. Det var den ganske originale undskyldning om en selvkørende hestevogn, en polsk kusk præsenterede over for det polske politi i landsbyen Gluszyca i det sydlige Polen.

Kusken blev snuppet af politiet med 1,3 promille alkohol i blodet men argumenterede over for politiet med, at hesten var ædru og sagtens kunne finde hjem, skriver Dziennik Walbrzych.

Politiet blev ikke overbevist og gav den uheldige kusk en bøde på 500 zloty (ca. 900 kroner). Kusken måtte desuden forlade sin hestevogn på stedet og tage hjem på egne ben. Dziennik Walbrzych fortæller ikke noget om, hvad der skete med den uskyldige ædru hest og om den fik lov til at tage hjem. ota

Share This