Armeniens økonomiske afhængighed af Rusland vokser støt
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Armenien: Det politiske forhold mellem Armenien og Rusland er yderst anspændt. Samtidig er Armeniens økonomiske afhængighed af Rusland vokset markant. Faktisk er Armenien blevet endnu tættere forbundet med Rusland økonomisk end nogensinde før. Økonomer og forretningsfolk ytrer i stigende grad bekymring over de mulige økonomiske følger for Armenien af den voksende politiske spænding mellem Jerevan og Moskva.
Omkring 40 pct. af Armeniens eksport går til Rusland. I 2022 nåede samhandelen op på 5.3 mia. dollar. Armeniens eksport til Rusland blev samme år næsten fordoblet. Stigningen i samhandelen er fortsat også i de første 8 måneder af 2023. For så vidt angår basale varer er afhængheden af Rusland nærmest “overvældende”. Gazprom Armenien, den lokale filial af det russiske statsselskab, ejer reelt hele infrastrukturen for distribution af gas i Armenien.
Når det gælder korn og olieprodukter har Rusland noget nær et monopol. Hertil kommer, at Armenien er stærkt afhængig af de penge, migrantarbejdere i Rusland sender tilbage. Alene for 2022 drejede det sig om 3.6 mia. dollar. Armeniere i Rusland arbejder især inden for serviceindustrien, fx taxa kørsel.
Vestlige varer når i stort omfang til Rusland via Armenien. Lige nu tyder intet på, at den store afhængighed økonomisk dæmper de politiske uenigheder mellem Rusland og Armenien, som meget skyldes armensk utilfredshed med Ruslands linje i striden mellem Aserbajdsjan og Armenien om Nagorno Karabach.
Armenien vil være yderst sårbart, skulle Rusland finde på at indføre økonomiske sanktioner. Indtil nu har de været begrænset til inddragelse af kørekort for armenere i Rusland. Armeniens præsident Nikol Pashinyan har åbent udtalt, at Armenien ikke længere har brug for de 10.000 russiske soldater i landet og har øget kontakterne til EU. Armenien fastholder dog medlemskabet af den kollektive sikkerhedsorganisation CSTO og den Eurasiske Økonomiske Union, hvor Rusland er med.