Året der gik i polsk politik – 2019 – del 2

Af Michael Hardenfelt

Kirken har endnu en gang haft et hårdt år. I 2018 var det spillefilmen ”Præsteskabet” som satte depravering, grådighed og sexmisbrug indenfor kirken på dagsordenen. I 2019 kom dokumentarfilmen ”Du må ikke sige det til nogen” – en stærk film, hvor voksne, der var blevet sexmisbrugt af præster som børn, opsøgte disse med skjult kamera, og talte om det, der var foregået. 
Inden filmen blev offentliggjort var statuen i Gdansk af den afdøde tidligere Solidaritets-præst, Jankowski, først blevet pillet ned af utålmodige borgere, og derefter fjernet officielt, efter en offentlig debat om sexmisbrug indenfor kirken (Jankowski var anklaget for omfattende misbrug af børn). I stedet er der nu opstillet et monument for polakker, der døde eller blev fordrevet fra Østpolen/ Vestukraine i 1943-1945 af “terror og udryddelse fra ukrainske nationalisters side”, som der står på monumentet. I Ukraine har man dog et mere positivt syn på frigørelsen fra det polske herrefolk i 1943-1945. Sådan kan man anskue tingene så forskelligt.
Hen mod efteråret rammes Ærkebiskop Glodz fra Gdansk af en shitstorm. Hans Ærværdighed er allerede for 6-7 år siden blevet anklaget for en ledelsesstil præget af ydmygelser af underordnede, trusler og mobning, samt for hans fester, hvor deltagerne drak sig fra sans og samling – og anklagerne stammede her primært fra andre gejstlige fra den katolske kirke, og kunne altså dårligt afvises med de sædvanlige modanklager om at ”Det er folk, som ønsker at ødelægge kirken”. I ovenfor nævnte dokumentarfilm blev Ærkebiskoppen vist som en af de repræsentanter for kirken, der bevidst hemmeligholder sin viden om præsters seksuelle misbrug af mindreårige børn. Efter at Tv-stationen TVN-24 i oktober tog sagen om ærkebiskoppens ledelsesstil op, har 16 gejstlige fra Gdansk skriftligt bekræftet anklagerne mod ham, og har bedt om at få ham fjernet. Det er en langstrakt proces, som vil komme ind over selve Paven, inden der træffes en afgørelse, og måske når Ærkebiskop Glodz at gå på pension, inden sagen afsluttes, men flere og flere får øjnene op for, at deres åndelige hyrder udviser menneskelig svaghed. 
Selv om religionen stadigt har godt tag i den polske befolkning, så er kirkens greb aftagende. På den lange bane er antallet af kirkegængere faldet fra, at 57% af de troende (87% af befolkningen) i 1982 var i kirke på en tilfældig søndag, mens tallet i 2018 var faldet til 37%. Nok så væsentligt er dog, at deltagelsen i skolernes religionsundervisning er dalende. Religion er frivilligt, men i 2010 deltog 93% af eleverne, og siden er det faldet systematisk; i 2013 – 89%, i 2016 – 75%, og i 2018 70%. Der er flere grunde til faldet, og det vigtigste er nok et mangeårigt pres for at få flyttet religionsundervisningen fra timerne midt på dagen, hvor eleverne ellers blot skulle opholde sig på skolen, til morgen eller aftentimerne, hvor religionstimerne kan bruges til at sove eller noget andet konstruktivt. Man skal i øvrigt lige gøre sig klart, at religionsundervisning i Polen er forkyndende, og består i bøn, salmesang og religiøs (udelukkende katolsk) religionsfortolkning. Selv om der stadig er tale om en høj grad af religiøsitet i Polen, klager kirken over, at stadigt flere dyrker deres religiøsitet udenfor kirken, og således ikke synes at have behov for vejledning fra det katolske hierarki. 

Kulturkamp

Hvis nogen ikke skulle have bemærket det endnu, så er Polen midt i en kulturkamp, der primært er koncentreret om langsigtet holdningsbearbejdelse. Det er tiltag, som sniger sig ind på museer, forskning, statsstøttet kultur og i begyndelsen af året kom turen til borgerens pas, som blev udstyret med teksten ”Gud, Ære og Fædreland”. Ud over tvangstilknytningen til religion finder mange, at de tre ord i fællesskab har nationalistiske eller småfascistiske undertoner, og progressive grupper var da også hurtigt ude med en parodi på slagordet: “BÓB, HUMUS, WŁOSZCZYZNA” (Hestebønner, Humus, Suppeurter) – som på polsk har nogenlunde samme sproglige rytme. Den nationalistiske fløj i Polen vrider sig i smerte, når de hører udtrykket.
Kulturkampen inkluderer også en konkret håndtering af blasfemiparagraffen, som da politiet i Czestochowa i april skred til en kommandoraid-lignende arrestation af en kvindelig kunstner, som havde mangfoldiggjort et værk, hvor kopier af den kendte Sorte Madonna fra Czestochowa var blevet udstyret med en regnbuefarvet glorie, i stedet for det gyldne skær, den hellige jomfru normalt er udstyret med.  En domstol afgjorde senere, at selv om arrestationen var lovlig, så var metoden ikke begrundet. Arrestationen er imidlertid karakteristisk for den måde statslige organer opfylder regeringens samfundsvision på.

Omtrent samtidigt med affæren omkring den Sorte Madonna kørte Nationalmuseet i Warszawa en udstilling, som viste ældre arbejder, hvor Natalia LL og Katarzyna Kozyra udstillede kvinder som sexobjekter, mens de er ved at spise forskellige ting, men primært bananer. Efter krav fra Kulturministeriet blev installationen fjernet, fordi Ministeriet var bange for, at børn og unge gennem installationen kunne få et kedeligt indtryk af bananspisning. Efter folkeligt pres vendte udstillingen senere tilbage, men i slutningen af året blev museets direktør fyret af Kulturministeriet efter klager over en despotisk ledelsesstil, men forskellige livsanskuelser har utvivlsomt også spillet ind i forbindelse med afskedigelsen, og generelt lægger Regeringen økonomisk og administrativt pres på museer over hele Polen, for at de skal overholde det herskende historiesyn. 
Der er i øjeblikket også røre omkring et folkeligt lovgivningsinitiativ (lovforslag som har samlet 100.000 underskrifter skal behandles af Parlamentet), som vil gøre det til en forbrydelse, der skal straffes med op til 3 års fængsel, at opfordre børn (op til 18 år) til seksuel aktivitet, hvilket i henhold til forslagsstillerne inkluderer onani. Lovforslaget har til hensigt at dæmme op for pædofili, og på den konto har regeringen allerede øget den seksuelle lavalder fra 15 til 16 år. Det er den almindelige holdning, at loven – hvis den vedtages – vil gøre det umuligt at gennemføre seksualundervisning i skolerne eller at tale om prævention, fordi dette vil kunne opfattes som opfordring til seksuel aktivitet. 
Der er også reaktioner på kulturkampen. Mens cyklister, bøsser, vegetarer og klimatosser er gjort til symboler på vestlig dekadence, synes mange progressive byboere at nedsætte deres kødforbrug eller helt ophøre med ”indtagelse af døde dyr”. Argumenterne for at stoppe med kødspisning er både rettet mod dyrevelfærd og klimaet, og folks transport- og madvaner er således blevet en tydelig politisk identifikation, og konservative kræfter indenfor kirken advarer da også kraftigt mod at begrænse kødindtaget.

Økonomien

Det går imidlertid rimeligt godt med økonomien, hvor Verdensbanken forventer en stigning i BNP på 4,3% i 2019, samtidigt er arbejdsløsheden med 3,2% er rekordlav, og tempoet holdes da også  kun oppe af mindst 1 million ukrainere, som i kølvandet på militære konflikter og elendige levevilkår har besluttet sig for at rejse til det mentalt relativt nærtstående Polen for at arbejde. 
Den gode økonomi, dalende arbejdsløshed og et lavt renteniveau har for første gang i mange år givet tocifrede prisstigninger på ejerlejligheder, men lokalt ses nogen steder meget store prisstigninger, og Warszawas centrum er her højdespringer, med gennemsnitspriser på omkring 35.000 danske kroner pr. kvadratmeter for nybyggeri. 
Den gode økonomi gør også, at de fordelingspolitiske tiltag regeringen har gennemført i de senere år har kunnet finansieres ved et stigende skattegrundlag og en mere effektiv skatteopkrævning. 
Glæden er dog ikke total. Aktieindekset for de 20 ledende aktier på børsen i Warszawa er faldet med 7,2% i 2019, hvilket skal ses i forhold til en stigning på 24% for de ledende 600 børsnoterede aktier i Europa. Specielt banksektoren har været ramt, efter at en dom ved EU-domstolen åbner for muligheden af at lånere med hypotekslån i udenlandsk valuta individuelt kan sagsøge banken og kræve omvalutering af hele lånet, såfremt de finder juridiske fejl i kontrakten. Der giver en hypotetisk risiko for tab af op mod halvdelen af de 31 milliarder dollars, som er optaget i udenlandsk valuta. Det er måske nok et pessimistisk scenarium, men konsekvenserne af dommen er endnu ikke klare. Ligeledes har den statskontrollerede energisektor haft et hårdt år.