Ad

Arabiske klaner i Berlin begår forbrydelser med et samlet udbytte på 135 millioner euro

Illustrationsfoto-Dickelbers

Af Michael Skovgaard

Tyskland: Den tyske hovedstad skærper kampen mod den organiserede arabiske klan-kriminalitet. Mandag offentliggjorde politiet den seneste opgørelse for 2019, hvor der var dobbelt så mange sager som året før – det skriver „BZ-Berlin“.

Ordet „klankriminalitet“ er blevet kritiseret af flere politikere, som mener, at udtrykket er racistisk og kan medføre „racial profiling“. Politiet og myndighederne i Berlin har nu brugt følgende ordlyd: „Forbrydelser begået af personer, som tilhører etnisk afsondrede subkulturer. De har deres eget værdisystem og afviser det tyske retssystem. Sagerne er domineret af mistænkte med arabisk baggrund, hvoraf flere er tyske statsborgere.“

Berlin er en lukrativ skueplads for banderne, som opererer på internationalt plan. Udbyttet af de kriminelle aktiviteter anslås til at være 135 millioner euro. Heraf har politiet indtil videre beslaglagt værdier for sølle 5 millioner euro.

I 2019 blev der gennemført 56 sager vedrørende organiseret klan-kriminalitet med i alt 432 mistænkte personer. Ifølge politiet er den primære indtægtskilde narkohandel efterfulgt af biltyverier, sortbørshandel og smugleri.

Tagged with