Antisemitiske fans stjal billedet under Moskva-derby

Otkritie Arena, da Spartak tog imod CSKA sidste sæson. Foto: Toke Møller Theilade

Otkritie Arena, da Spartak tog imod CSKA sidste sæson. Foto: Toke Møller Theilade

De russiske storklubber CSKA og Spartak mødtes lørdag i et vaskeægte lokalderby, men i stedet for kampen på banen, stjal Spartaks fans billedet med en række antisemitiske ytringer.

Af Toke Møller Theilade

Kampen i mellem Spartak Moskva og CSKA Moskva er Ruslands suverænt største fodboldkamp, og bølgerne går altid højt, når de to ærkerivaler tørner sammen på banen. Dette var også tilfældet, da Spartak lørdag aften vandt 3-1 på Otkritie Arena.

Det var dog ikke spillet på banen, som kampen vil blive husket for men i stedet for en række antisemitiske ytringer fra Spartaks fans.

Hjemmeholdets ultras viste under kampen bannere med tekster såsom ”Jeres stjerne mangler et hjørne” og ”I er en synagoge”, imens de også viste et billede af en ortodoks jøde ved siden af teksten ”100% CSKA”.

De antisemitiske bannere kommer efter, at CSKAs cheftræner Leonid Slutsky tilbage i september var med i en reklame for et jødisk kulturcenter i Moskva.

Share This