Andrzej Duda præsident: Hvorfor?

Polens præsident, Andrzej Duda  Foto: Lukas Plewnia

Polens præsident, Andrzej Duda Foto: Lukas Plewnia

 Efter valget af Duda som ny polsk præsident, stiller stort set alle iagttagere spørgsmålet: Hvordan kunne den siddende præsident Bronislaw Komorowski i løbet af så kort tid miste så stor opbakning?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Polen: I det konservative ugeblad ”wSieci” giver Robert Mazurek syv svar under syv overskrifter, og de rammer godt.

Mobilisering:

Komorowski forsømte at mobilisere sine egne og skabe begejstring og støtte i valgkampen. Han regnede sejren som givet på forhånd. Det gik godt nok, før selve valgkampen begyndte, men da den rå og brutale tone blev lagt derefter, mistede han grebet og nogle gange også besindelsen.

Medierne:

De elektroniske medier, radio og TV, blev på forhånd regnet som Komorowski’s tro støtter, men så let gik det ikke.

Internettet

Også her kom Komorowski til kort. Duda havde i valgkampen en stab af unge, der førte en effektiv valgkamp for ham via nettet.

”Den grønne ø”

Komowowski blev forbundet med ”systemet” og med status quo. I hans optik er Polen en ”oase”, en ”grøn ø” i et turbulent europæisk hav med eurokrise og politisk ustabilitet, dog ikke i Polen. Men Komorowski undervurderede fuldstændigt den utilfredshed der eksisterer i Polen og i særdeleshed blandt de unge, der føler sig groft forbigået, når det gælder muligheder for karriere og indkomst i Polen selv. Nogle rejser til det rige ”gamle” Europa. Andre bliver hjemme. De unge sammenligner sig med forholdene i det rige ”gamle” Europa, ikke med forholdene i Ukraine og under kommunismen.

Forsvaret for den III republik

Det betyder, at Komorowski blev forbundet med det eksisterende system (”uklad”), som af mange, og især de unge” ses som dybt uretfærdigt – mærket af nepotisme og korruption. De tilfredse valgte Komorowski, de utilfredse de alternative kandidater, der alle gik imod ”systemet”. Her skulle rockmusikeren Pawl Kukiz blive den der bedst opfangede utilfredsheden og fik mere end 20 pct. af stemmerne. Politikerne og de politiske partier (”partokratiet”) skulle nu endegyldigt smides på porten. Valgsystemet skulle ændres til valg i enkeltmandskredse, og al offentlig partistøtte afskaffes. Meget andet havde Kukiz ikke at byde på, men det var også nok. Den ”apolitiske revolution” var en realitet.

Establishment

Et uventet stort antal vælgere ønskede systemet ændret. Forandring (”zmiana”) blev nøgleordet. For mange blev Kukiz, og i anden runde Duda, af mange betragtet som et mindre onde end Komorowski og ”systemet”.

Ungdommen

Kort sagt, de unges stemme blev undervurderet, misforstået og negligeret i Komorowski-lejren. Og ikke alene de unges. Utilfredsheden havde bredt sig til andre. Billedet af Polen var alt for ”grønt” for de mange.

Lad os se hvad fremtiden bringer. Der er valg til efteråret. Duda vil inden da bringe flere af Jaroslaw Kaczynski’s mærkesager på bane og givetvis gøre hvad han kan for at Ret og Retfærdighedspartiet også vinder parlamentsvalget til efteråret. I Europa, og i Ungarn, tales der om indførelse af ”Orbánisme” også i Polen. Det kan blive en realitet til oktober, i hvert et godt stykke af vejen.

Share This