923.991 ansøgninger om asyl i EU i 2022

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

EU: Ansøgninger om asyl i EU i 2022 er næsten fordoblet i forhold til året før. Der er i alt indgivet 923.991 ansøgninger om asyl i EU i 2022 – hvilket er en stigning på 46,6 % fra året før, skriver den tyske avis Welt am Sonntag søndag med henvisning til Europa-Kommissionen.

EU-Kommissionens seneste rapport henviser til tidligere upublicerede tal fra European Asylum Support Office (EUAA), dateret 4. januar 2023. Ifølge rapporten blev de fleste ansøgninger indgivet i Tyskland, efterfulgt af Frankrig, Spanien og Østrig. De fleste ansøgere kom fra Syrien, efterfulgt af statsborgere fra Afghanistan, Tyrkiet, Venezuela, Colombia og Eritrea.

I Tyskland er antallet af asylansøgninger steget med en tredjedel til 226.467, hvilket er det højeste niveau siden 2016. Hver tredje ansøger i Tyskland kom fra Syrien, efterfulgt af Afghanistan, Tyrkiet og Irak, viser rapporten. Ukrainere behøver ikke at søge om asyl for at blive i Tyskland og indgår derfor ikke i asylstatistikken.

Udover det nævnte antal asylansøgere, søgte omkring fem millioner flygtninge fra Ukraine “midlertidig beskyttelse” i EU i 2022 efter Ruslands invasion af landet. ota

Share This