Ad

80-året for “Operation Barbarossa”

Operation Barbarossa Foto- Wydawnictwo Prasowe Kraków-Warszawa

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Den 22. juni 1941 angreb Tyskland Sovjetunionen i det der er kaldt “operation Barbarossa”. Angrebet er i Andrew Nagonski’s nyudkomne bog  på polsk,  “1941 året hvor Hitler tabte krigen”, betegnet som Hitlers helt store fejltagelse. Fra da af gik det stejlt ned af bakke.

For Stalin kom angrebet som en overraskelse, ja som et chok. Han var forud blevet advaret, men lod sig ikke rokke i troen på, at de indgåede aftaler blev overholdt fra tysk side. Han var så chokeret, at han ikke var i stand til at tale til folket, da han fik meddelelsen om angrebet. Den opgave måtte udenrigsminister Vieczeslav Molotov påtage sig.

Stalin gemte sig i flere dage i sin  “datja” (“fritidshus”). Da en delegation fra politbureauet kom forbi huset, troede han, at han skulle arresteres. Men Stalin fortsatte på posten som generalsekretær og opholdt sig i Moskva under det tyske angreb, et udtryk for opbakning til det der siden er kaldt den store fædrelandskrig.

Angrebet et vendepunkt. Aktion Barbarossa og det japanske angreb på Pearl Harbor betød, at Hitler ud over England også skulle føre krig med Sovjetunionen og USA. Hitler troede, at sejren over Sovjetunionen kunne vindes på blot 3-4 måneder. Heri tog han grusomt fejl. Stalins fejldisposition betød, at krigen mod Hitler-Tyskland blev forlænget helt frem til foråret 1945.