Rockband opfordrer til protester

Dubioza

Dubioza Kolektiv Foto: Dreamstime

Bosnien-Herzegovina: Det verdenskendte og meget populære bosniske band Dubioza Kolektiv opfordrer bosnierne til at fortsætte protester mod landets regering. I en koncert i Bosnien-Herzegovinas hovedstad Sarajevo opfordrede bandet tilhørerne til fortsat at støtte gadeprotester og aktiviteter, som kan resultere i at vælte de lokale regeringer rundt omkring i landet, skriver nyhedsserveren Balkan Insight.

Ifølge Balkan Insight betegner nogle af Dubioza Kolektivs medlemmer deres koncert, som ikke en koncert, men som en aktivitet, som kan påvirke bosnierne til at fortsætte protesterne.

“Vi er her ikke for at underholde, men for at skabe en stemning, som vil inspirere mennesker til at blive en del af protesterne, siger bandmedlem Branko Jakubovic ifølge Balkan Insight.

Protesterne over hele Bosnien-Herzegovina begyndte i februar og har stået på i flere efterfølgende uger. I de seneste uger er der faldet mere ro over situationen, og der har kun været sporadiske demonstrationer.

Dubioza Kolektiv er et bosnisk band, hvis musik består af flere forskellige musikretninger og ofte med stærkt politiske tekster. ota

Share This