Sort model skaber problemer igen, denne gang i Slovakiet

Foto: Nebbia Zilina

Foto: Nebbia Zilina

Slovakiet: En sort mand i en reklame for fitness tøj skaber problemer i Slovakiet. Virksomheden Nebbia Zilina har offentliggjort billedet på sit Facebook site fredag, og det har frembregt en del kommentarer med racistisk indhold, skriver den slovakiske nyhedsserver DennikN.

“Håber I er glade for likes, jeg har nu aflyst mine bestillinger hos jer”, I gamle dage var han også til salg” “Hvem ønsker at se på en sort abe i bøsse t-shirt?”, er nogle af kommentarerne på Facebook.

Billedet har dog frembragt også mere konstruktive og kritiske kommentarer.

“Hvis man ønsker at henvende sig til et slovakisk publikum, burde man bruge en roma” eller “Sofa -xenofoberne er blot sure over, at de aldrig vil have samme figur som ham.”

Virksomheden bag reklamen afviser, at valget af en sort model har en større betydning.

“Vi har valgt ham på grund af hans sportslige resultater og kropsbygning ikke for hans hudfarve, siger virksomhedens leder Martin Pecko og tilføjer:

“Vi er meget skuffet over de mange racistiske kommentarer, dog er vi glade for en af dem. En racist som i reaktion på reklamen afviser at bruge vores tøj. Det glæder os, så behøver vi ikke være flove over det, siger han.

Nebbia opfordrer nu alle, der ikke længere ønsker at gå in Nebbias tøj til at sende tøjet tilbage med en e-mail begrundelse, som skal sendes til adressen: somrasista@nebbia.sk ( jegerracist@nebbia.sk).

Supemarkedskæden Lidl oplevede de samme problemer i Tjekkiet, da kæden i en reklameavis brugte en sort model, som udløste en lang række kommentarer af racistisk karakter. ota

Share This