Polsk forsvarsminister erklærer Walesa for forræder

Lech Walesa Foto: Bir2000

Polen: Polens forsvarsminister Antoni Macierewicz erklærer tirsdag i polske medier landets tidligere præsident og modtager af Nobels Fredspris Lech Walesa for forræder og agent for det kommunistiske hemmelige politi, skriver polske medier.

”Walesa er en af sikkerhedspolitiet mest farlige og skadelige agenter, siger Macierewicz.

73-årige Lech Walesa blev i sidste uge indlagt med hjerteproblemer. Han skulle ellers have deltaget i en demonstration i Warszawa mandag, men måtte aflyse på grund af sin indlæggelse.

Demonstrationen blev afholdt mandag, som en moddemonstration mod en mindehøjtidelighed afholdt den 10. i hver måned til minde om Smolensk katastrofen. Deltagerne i moddemonstrationen har ifølge polske medier fejret Walesa med opråb, men det mener Antoni Macierewicz blot er et udtryk for, at de karakteriserer sig selv med et symbol for forræderi.

Striden omkring Walesas påståede samarbejde med Polens hemmelige politi har stået på længe. I februar 2016 offentliggjorde landets Institut for National Erindring (IPN) dokumenter fundet i afdøde general Czeslaw Kiszczcaks hjem, som angiveligt beviser, at Walesa, under navnet Bolek, var det hemmelige politis agent. Kritikerne mener derimod, at IPN under landets nuværende ledelse er blevet en slags historisk politi og er dermed blevet utroværdig.

Lech Walesa har i flere omgange afvist at samarbejde med landets hemmelige politi og betragter alle anklager mod ham som et forsøg på at miskreditere ham. ota

Share This