Kritisk tjekkisk forsker fyret fra Institut for Internationale Studier

Petr Drulak ved en konference i New York arrangeret af Vaclav Have Library Foto: Dipsey

Tjekkiet: Tidligere ambassadør i Frankrig og tidligere viceudenrigsminister Petr Drulák mistede sin stilling som seniorforsker ved Institut for Internationale Forhold (ÚMV, den tjekkiske udgave af DIIS), som er finansieret af det tjekkiske Udenrigsministerium. Ministeriet og instituttets direktør havde lagt pres på den tidligere diplomat i flere måneder på grund af hans offentligt fremlagte syn på geopolitik og krigen i Ukraine. Drulak har holdt dog fast ved sine holdninger under henvisning til ytringsfrihed og kunne således ikke bringes til tavshed gennem irettesættelsesbreve eller rapportering til den etiske kommission, som i sidste ende støttede ham. Den officielle begrundelse for hans afskedigelse, lyder: “afskedigelse af organisatoriske årsager”, skriver magasinet Echo 24.

I begyndelsen af januar blev Petr Drulák indkaldt til et møde hos direktør for UMV, hvor direktøren ifølge Drulaks egne ord fortalte ham, at ansættelsesforholdet med ham ville blive opsagt, enten frivilligt eller ved opsigelse. Efter egne ord valgte Drulak en opsigelse til trods for at en frivillig opsigelse havde været mere fordelagtig for ham økonomisk.

Drulak har i de seneste måneder bl.a. fremlagt et syn på krigen i Ukraine, som adskiller sig fra den officielle holdning af den tjekkiske regering og havde på grund sine kritiske holdninger til krigen, og krigens geopolitiske baggrund fået flere advarsler. Drulak udtalte sig bl.a. kritisk om en undersøgelse fra Yale Universitet om sanktioner mod Rusland, som han betegnede som “svindel”, gav udtryk for, at Europa blot er på slæb af USA i Ukraine konflikten samt generelt udtalte sig kritisk omkring den europæiske linie i konflikten. Ifølge ham er kritikken af hans holdninger helt ved siden af.

“Pluralitet af meninger inden for ÚMV tjener til at forbedre kvaliteten af ​​den tjekkiske udenrigspolitik, derfor behøver individuelle meninger ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med regeringens programerklæring eller konceptet for Den Tjekkiske Republiks udenrigspolitik, mener Drulak. 

Drulák besluttede at anlægge sag mod sin arbejdsgiver på grund af de tidligere irettesættende breve og vurderer nu den nye situation, efter at at han er blevet fyret. ota

Share This