Besættelse af Polens parlament fortsætter: Oppositionen fejrer jul i parlamentet

Borgerplatformens partimedlemmer i Sejmen Foto: Grzegorz Schetyna FB

Borgerplatformens partimedlemmer i Sejmen Foto: Grzegorz Schetyna FB

Polen: Polens oppositionspartier fortsætter deres besættelse af Polens parlament Sejm. Partiernes medlemmer vil julaften og i juledagene skiftes i at være i Sejmen, skriver oppositionspolitikkerne på sociale medier.

Oppositionspartierne har meddelt at de vil fortsætte deres besættelse mindst til den 11. januar, parlamentets første mødedag efter juledagene.

Partierne protesterer mod landets regerende parti Lov og Retfærdighed og partiets, som oppositionen kalder det, anti-demokratiske tiltag. Læs evt. en analyse af oppositionens protest her og se Borgerplatformens formand Grzegorz Schetyna ønske polakkerne glædelig jul. ota

Share This