Zelenskyj: Putin vil snart dø, og så er det overstået

Ukraine: Den russiske præsident Vladimir Putin vil snart dø, og så bliver det overstået, sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i Paris onsdag ifølge flere internationale medier. Han tilføjede, at Putin dog håber at blive ved magten indtil sin død og advarede samtidig om, Kreml-lederens ambitioner ikke kun begrænser sig til at erobre Ukraine, men også vi føre til en direkte konfrontation med Vesten, skriver Kyiv Independent.
“En anden ting, han (Putin) frygter, er at miste magten. Det afhænger også af stabiliteten i samfundet, men også af hans alder, han vil snart dø, det er en kendsgerning, og så vil det være forbi,” sagde Zelenskyj til journalisterne i Paris. Han forklarede ikke, hvorfor han troede, at den 72-årige russiske præsident ville “dø snart”, og gav heller ikke et bud på, hvad der ville ske i Rusland, hvis Putin skulle dø. ota