Zelensky og Kolomojski – kan forbindelsen opretholdes?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Helt fra start har Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij haft et tvetydigt forhold til Ihor Kolomojski, den ukrainske oligark der åbenlyst støttede Zelenskij under præsidentvalgkampen for at få væltet Porosjenko. Zelenskijs shows blev sendt på en Kolojmoiski ejet TV-kanal, hertil kom pengene fra Kolomojski til selve valgkampen. Som sagt af Konstantin Skorkin i en analyse for ”Carnegie Endowment” lever Zelenskij stadig i ”hvedbrødsdagene”; han er stadig meget populær, over 70 pct. af den ukrainske befolkning støtter ham, at dømme efter meningsmålingerne. Vestlige lande har et langt stykke bakket op om hans refomplaner, og Zelenskijs støtte for nylig til den tyske præsident Steinmeier´s tre-punktplan for fred i Donbas skader ham heller ikke. Fangeudvekslingen med Rusland har styrket ham ude og hjemme, uanset al kritik fra højre-nationale. 

Men nære relationer til oligarken Kolomojski er imidlertid et problem for ham. Senest har den tidligere chef for Ukraines nationalbank, Valeria Gontareva beskyldt Kolomojski for at have startet en kampagne rettet imod hende. I 2016, som nationalbankchef, førte Gontareva opsyn med nationaliseringen af Privatbank, en del af Kolomojskis forretningsimperium.

Kolomojski blev beskyldt for at trække penge ud af banken og derved skade Ukraines økonomi. Kolomojski selv så derimod en sammensværgelse rettet imod ham fra Porosjenko og Gontareva. Det skal gerne hævnes, nu hvor Porosjenko er fjernet fra præsidentposten. Gontareva bor i dag i England. Hun er krævet udleveret til retsforfølgelse, men søger måske asyl i Storbritannien, ganske som flere russiske forretningsfolk i opposition til Putin jo har gjort det.

Kolomojski selv flygtede selv til Israel, da Porosjenko var præsident, men vendte tilbage til Ukraine efter Zelenskijs valgsejr. Han kræver nu oprejsning og godtgørelse. Ilf. Forbes blev hans formue blevet halveret i årene fra 2014 til 2018, ned til 1.1 mia. dollar. Flere domsafsigelser i Ukraine har været i Kolomojskis favør, men det er usandsynligt, skriver Skorkin, at Zelenskij har haft indflydelse på dem indtil nu. Dommen der gik på, at nationaliseringen af Privatbank var ulovlig blev således fældet før 2. runde af præsidentvalget. Men Zelenskijs modstandere, givetvis Porosjenko selv, vil fra nu af sikkert hævde, at enhver dom gående på Privatbank er udtryk for Zelenskijs tak for Kolomojskis støtte til ham under valgkampen. 

Zelenskijs parti Folkets Tjener har et stort flertal i parlamentet. Et opgør med oligarkerne er blevet lovet. Forretningsfolk omkring oligarkerne Porosjenko og Akhmetov har krævet ”transparans”. Burisma, gasselskabet med forbindelser til tidligere vicepræsident og nu præsidentkandidat i USA Joe Biden’s familie har også været på banen og advaret Zelenskij. En anti-Kolomojski koalition kan også regne med en vis opbakning internationalt.

Zelenskij er blevet kritiseret for valget af Andriy Bohdan, tidligere juridisk rådgiver for Kolomojski, som stabschef, også den ny ministerpræsident Oleksiy Honcharyk har haft forbindelser til Kolomojski. Det er ingen hemmelighed, at der eksisterer meningsforskelle i Zelenskijs egen stab. Indtil videre ser dem med tidligere forbindelser til Kolomojski ud til at stå stærkest, siges det.

Også ministrene Andryi Zagorodnik og Dmytro Dubilet har på hver deres måde været en del af Kolomojskis forretningsimperium. Zelenskijs forbindelser til Kolomojski blev også brugt imod ham af hans modstandere under præsidentvalgkampagnen, men det forhindrede ikke Zelenskij i at vinde en jordskredssejr.

Kolomojski er i dag mere accepteret i Rusland, men ikke i USA, hvor Trump’s juridiske rådgiver Rudy Giuliani har kaldt Kolomojski ”superfarlig”. Under præsidentvalgkampagnen var der udmeldinger om, at FBI ville rejse korruptionssager mod Kolomojski, ganske som det er sket før over for andre oligarker, der ikke forfølger USA’s interesser i Ukraine.

Meget taler for, at Kolomojskis indflydelse vil falde over tid. Zelenskij er givetvis opmærksom på, at alt for tætte relationer til oligarker vil udgøre en risiko på sigt. Oligarken Vladimir Plahotniuc’ regime i Moldova faldt for nylig, også oligarken Bidzina Ivanishvili’s position i Georgien er i dag mere udsat.