Walesa udebliver fra markering af mindedag

Lech Walesa Foto: Ota Tiefenböck

Polen: Lech Walesa (f.1943), folkehelt og tidligere leder af Solidaritet, udeblev i år fra de optog og marcher, der traditionen tro afholdes den 31. august, på årsdagen for indgåelsen af aftalerne mellem fagbevægelsen Solidaritet og en delegation fra det kommunistiske parti. Begivenheden fandt sted i 1980 på skibsværftet i Gdansk, der var centrum for de strejker, der rystede det kommunistiske parti og i højeste grad den sovjetiske parti-top. Som begrundelse for at udeblive siger Walesa, at han ikke føler, at polakkerne (“folket”) i dag ikke tilstrækkeligt værdsætter sejren over kommunismen, som august-aftalerne var udtryk for. Han begrunder det ikke nærmere.

Måske det at indgå en aftale med Sovjetunionen/Rusland ikke værdsættes i samme grad i dag som tilfældet var i 1980. I aftalen fra 31. august anerkendtes Solidaritet som en uafhængig fagforening med ret til at strejke. Et mindesmærke kunne opføres for ofrene fra opstanden i Østersøbyerne i 1970, og kirkelige messer skulle kunne sendes i radioen. Til gengæld anerkendte Solidaritet kommunistpartiets  “ledende rolle”, dvs. ret til at styre.

I december 1981, da Wojciech Jaruzelski erklærede Polen i undtagelsestilstand, bortfaldt august-aftalen. Solidaritet blev forbudt, Walesa sat i husarrest. I 1988-1989 genopstod Solidaritet, og Walesa gjorde politisk come-back. I 1990 blev han valgt som præsident, en post han dog mistede ved valget i 1995. Walesa har over årene været stærkt upopulær især blandt Polen’s højre-nationale, herunder den senere præsiden Lech Kaczynski og dennes tvillingebror Jaroslaw Kaczynski, der stadig er leder af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), nu i opposition til regeringen, ledet af Donald Tusk. Ja, Walesa er ligefrem blevet beskyldt for at have været agent for det kommunistiske parti i 1970erne. Søren.Riishøj

Share This