Vest eller Øst? Valget i Georgien, et dilemma for EU

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Georgien: Valget i Georgien 26. oktober var som præsidentvalget i Moldova i højeste grad geopolitisk, en test over opbakningen i befolkningen til Vesten over for Rusland/Kina. 80 pct. af georgierne bakker iflg. meningsmålinger op om EU-medlemskab, men EU har tilsyneladende, ganske som i Ungarn, svært ved at påvirke befolkningens politiske holdninger mere generelt.

Oppositionen har kaldt valget den 26. oktober “stjålet”. Der har været uregelmæssigheder (“vote rigging”), men OSCE der har kontrolleret valget og sendt valgobservatører, når frem til, at den siddende regering ledet af Georgiens Drøm trods alt fik flere stemmer ved valget end oppositionen. Iagttagere peger på, at EUs krav (“conditionalities”) og sanktioner over for landet har virket modsat hensigten, da de blot har drejet regeringens politik og holdninger i retning af Rusland, Kina, Tyrkiet, Aserbajdsjan og Iran. EU kan føle sig tvunget til at føre en hård linje, for EUs troværdighed er på spil, mener mange i Bruxelles. Georgiens præsident Salome Zurabishvili, der nægter at acceptere valgresultatet, er populær i EU kredse.

Afvigeren Viktor Orbán holdt kun møder med ledere fra Georgiens Drøm, da han besøgte Tblisi og lykønskede den siddende regering med genvalget.  Ungarn har som bekendt EU-formandskabet frem til nytår. Det behager ikke alle i Bruxelles, men det er bestemt ikke let for EU at træffe de rette valg. Fortsat  borgerkrig i landet er ikke ikke løsningen. Et nyt oprør som i Armenien for nogle år siden eller en georgisk udgave af “euromaidan” som i Ukraine er ikke ligetil at få igangsat. I værste fald kan Georgien, set fra Bruxelles, opleve et hviderussisk eller serbisk scenarie, at landet bevæger sig bort fra flervektor- politikken, dvs. balancegangen mellem “øst” og “vest”. Det er ret alvorligt for EU, at samhandelen med EU kun udgør omkring 20 pct. af Georgiens samlede handel med udlandet, og at Georgien’s eksport over de sidste år kun har været  på 1/4 af importen. Bulgarien har den største samhandel med Georgien i EU og  med større import end eksport. 

62 pct. af Georgien’s går til eurasiske lande, især Tyrkiet, Rusland, Kina og Indien og med en mere lige fordeling mellem import og eksport end i samhandelen mellem Georgien og EU.  Det har helt afgjort stor betydning for, om Georgien drejer mod “vest” eller “øst”,  flervektor-politikken bliver fastholdt. Georgien har haft faldende arbejdsløshed. Den er nu på 12 pct. men højere blandt de unge (26 pct.). Georgien har modtaget mange immigranter og flygtninge fra Rusland, Ukraine og Hviderusland. Det har ført til større udbud af arbejdskraft, men også til højere inflation og stigende renter.