Velbekomme, flere insekter til europæernes borde

Melorm larver Foto: Ynnarski

EU: En ny insekt-delikatesse kan nu bruges i europæiske fødevarer. Pulver fremstillet af hele melorm larver er nu blevet godkendt, som en såkaldt ny fødevare til europæere. Melorm larver udvider således rækken af tidligere godkendte ikke-traditionelle fødevarer såsom tørrede græshopper. Ifølge Europa-Kommissionen bidrager insekter i mad positivt til miljø og sundhed samt til at opfylde målene for Green Deal.

Det vil være muligt at anvende pulver fra behandlede melormelarver i en lang række fødevarer – fra bagværk, pasta, kager og kartoffelprodukter til mejeriprodukter og frugtkompotter, skriver eunews.

Det er op til forbrugerne at bestemme, om de vil spise insekter eller ej. Brugen af ​​insekter som alternativ proteinkilde er ikke ny, og insekter spises jævnligt mange steder i verden, skriver Europa Kommissionen. Det er dog ikke alle, der synes om idéen, Italien har på trods af EUs bestemmelse forbudt at blande insekter i pasta og pizza, da brugen af insekter i mad ikke er foreneligt med det italienske køkkens traditioner. ota

Share This