Utilfredsheden ulmer i Tyskland – AfD stormer frem, har Tyskland et demokratisk problem?
Af Michael Skovgaard
Tyskland: Umiddelbart skulle alt ånde fred og ro i Tyskland efter de afgørende afstemninger om den store hjælpepakke på knap 1000 mia. euro. Mange medier – også danske – ser det som en form for forløsning og udtryk for kommende stabilitet. Kigger man lidt under overfladen tegner der sig et noget andet mønster. Det helt store spørgsmål er, om det var demokratisk rigtigt at gennemføre vedtagelsen af den store pakke med en upopulær regering som flertal i stedet for at lade en kommende regering beslutte det. Kritikere peger på, at det meget vel kan ende med en ny version af den upopulære Ampel-regering eller Merkels tidligere regeringer med SPD som partner, hvis Merz giver køb på for mange valgløfter.
Tyskland valgte helt klart centrum-højre med CDU/CSU og AfD som de reelle vindere med SPD som den helt store taber sammen med De Grønne – alligevel får begge taberne stor indflydelse på det kommende regeringsgrundlag. Merz gik til valg på ikke at ophæve gældsbremsen og forgælde Tyskland. Han lovede en hård kurs på migrationsområdet samt et opgør med det kvælende tyske bureaukrati. Indtil videre har han ikke leveret, da SPD som mulig kommende juniorpartner umiddelbart ikke vil gå med til flere af CDU/CSU‘s kardinalpunkter. Desuden har De Grønne, som reelt er helt uden indflydelse fremover, fået gennemtvunget investeringer i klimaforbedringer for 100 mia. euro.
De seneste meningsmålinger efter valget leverer kontant afregning. Merz og CDU/CSU er nede på 26-27 procent, og AfD står til 23-24 procent. Hvis tendensen fortsætter, vil AfD snart være Tysklands største parti. Der var stort postyr i Tyskland før valget, da Elon Musk og JD Vance blev beskyldt for indblanding, da de begge pegede på et centralt problem i form af det tyske bureaukrati. Musk foreslog sågar den argentinske præsident Milei‘s bekendte „motorsav“ som en løsning. Meget tyder dog på, at de til en vis grad havde ret.
Tyskland er endnu ikke blevet digitaliseret, og et utal af forordninger og unødvendige love medfører at papirskubberi af ufattelige dimensioner samt en masse stillinger i det offentlige, som kunne spares væk uden problemer. Udviklingen punkterer også den udbredte myte, at AfD‘s kernevælgere er støvletrampende nynazister eller østtyskere, som er utilfredse med at være blevet hægtet af efter Genforeningen.
Weekend-udgaven af den store konservative avis Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ) satte fokus på, hvorfor AfD i stigende grad vinder vælgere i vest. Først og fremmest et interview med forbundet af mindre familieejede virksomheder, som i stigende grad vælger AfD i stedet for CDU/CSU som følge af for meget bureaukrati og for høje skatter – Tyskland har et af de højeste skattetryk i Europa. Desuden taber SPD i stor stil vælgere i det gamle industri-område i Ruhr i Tysklands største delstat NRW, hvor AfD er ved at overtage rollen som det reelle store „folkeparti“.
Indtil videre er forhandlingerne om et regeringsgrundlag i gang. Der er store knaster mellem SPD‘s venstrefløj og CDU/CSU‘s højrefløj på flere afgørende områder. Friedrich Merz kom bogstavelig talt ind fra højre før valget som CDU‘s konservative „redningsmand“ efter Merkels midtsøgende linje. Det store spørgsmål nu er, hvad der sker, hvis det ikke lykkes ham at få et regeringsgrundlag i hus.