Uligheden i EU vokser, men ikke i Polen

Den sydpolske by Klodzko Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: I 2005 berørte fattigdom 45 pct. af den polske befolkning, i 2008 var den faldet til en tredjedel, i 2015 ned til 23.4, og den er faldet yderligere siden da. Det fremgår af den nyeste rapport fra det polske statistiske bureau og Eurostat.

Samlet berører fattigdommen omkring 8.8 mio. polakker. Iflg. EU regnes de for fattige, der ikke har penge nok til bolig, ferie og opvarmning og ikke ejer vaskemaskine, farvefjernsyn og telefon. Ikke-opfyldelse af fire af i alt ni kriterier er nok til at kaldes ”fattig”, også, hvis indkomsten er på under 60 pct. af gennemsnittet.

Faldet i fattigdom skyldes især forbedringerne på det polske arbejdsmarked med lavere arbejdsløshed og ret høje lønstigninger samt store udbetalinger til polske landbrug fra EU.

Den lavere fattigdom afspejles også i den såkaldte ginikoefficient, den var i 2005 35.6, i dag på 30.6 pct. EU-gennemsnittet er 31 pct. (jo lavere tal, desto mere lighed).

Faldet i ulighed i Polen genfinder vi ikke overalt i EU, tværtimod. I Bulgarien er tallet for dem der er truet af fattigdom i perioden siden 2005 vokset fra 15 til over 40 pct., i Rumænien og Grækenland fra 20 til 35 pct. I Spanien og Italien befinder omkring 30 pct. af befolkningen i en svær social situation, under eller omkring fattigdomsgrænsen.

Siden 2015 må faldet i fattigdom i Polen formodes at være fortsat, da minimallønnen og børneydelserne er sat op (”500+” loven).