Ukrainske mænd flygter fra militærtjeneste – og 250.000 opholder sig i Tyskland

Af Michael Skovgaard

Ukraine: Efter Ruslands angreb på Ukraine er det ikke længere muligt at nægte militærtjeneste i Ukraine. Derfor flygter ukrainske mænd i tusindtal især til Rumænien og Moldova og videre til Tyskland. Til den tyske tv-station N-tv har to ukrainske mænd fortalt om deres flugt og deres motiver. Alene i Tyskland bor der 250.000 ukrainske mænd i den våbenføre alder fra 18-60 år. Over for N-tv skildrede Sergej i starten og 30‘erne og 23-årige Bogdan, hvordan de flygtede fra Ukraine for at undgå krigen.

Sergej forlod Ukraine i sommeren 2023. På det tidspunkt boede hans mor allerede i Tyskland. Dernæst blev grænserne lukket og ifølge hans eget udsagn flygtede han via en flod til Moldova og derfra videre til Rumænien og Tyskland. Sergej er hård i mælet. „De indfanger mennesker og sender dem i krig. Det er slaveri.“ Sergej vil ikke forsvare et land, hvor oligarkerne ejer alt, og den almindelige befolkning ikke har noget. En holdning som er blevet mere udbredt i de seneste to år, hvor der også er voksende kritik af Ukraines regering.

Bogdan angiver lignende bevæggrunde for flugten. Han forlod Ukraine i sommeren 2024 og vandrede 11 dage gennem Karpaterne med frygt for at blive opdaget. Han havde ikke indviet familien i planerne. „Hvis du bliver fanget ved grænsen, har du to muligheder: Enten bliver du sendt i krig, eller også bliver du sendt i opdragelseslejr“, siger den unge mand. Han slap igennem til Rumænien, som gerne hjælper desertører.

Begge mænd kalder det ukrainske system korrupt, og ifølge dem kæmper mange mænd kun, fordi de er tvunget til det. „Ukraine er et fængsel for mænd som følge af de lukkede grænser.“ De fortæller også, at mange grænsebetjente er korrupte, og at man kan købe sig fri og forlade landet for 10.000-15.000 euro. Ingen af de to mænd ønsker at vende hjem til Ukraine, men netop hjemsendelse af de ca. 250.000 våbenføre ukrainske mænd, som ophoider sig i Tyskland, er genstand for debat. Egentlig skulle de være sendt hjem i starten af 2025, men deres opholdstilladelse og flygtningestatus blev forlænget frem til marts 2026 af den tyske regering tilbage i november. 

Debatten kører i Tyskland, hvor udgifterne til at huse de mange ukrainere også kan spille ind i valgkampen. Men primært vil flere af „høgene“ i partiet CDU have dem sendt hjem, så de kan blive sendt til fronten – også som en betingelse for, at Tyskland fortsat skal yde militær bistand til Ukraine. Andre peger dog på, at man i henhold til gældende konventioner ikke kan blive sendt retur som flygtning, hvis man risikererer tortur, vold eller tvungen krigstjeneste,

Det sidste aspekt er så ukrainernes økonomiske status i Tyskland. I modsætning til andre asylsøgere kan de hæve det fulde kontanthjælpbeløb (Bürgergeld) i lighed med alle tyskere. En familie på fire kan således modtage omkring 2.000 euro (15.000 kroner) plus husleje eller indkvartering betalt pr. måned – et relativt højt beløb set med tyske og østeuropæiske øjne. Egentlig er betingelsen for at modtage ydelsen, at man ikke i forvejen råder over en formue eller større beløb, men det har vist sig umuligt at kontrollere for ukrainernes vedkommende. Men også her er debatten i gang. Skal ukrainske flygtninge tvinges ned på samme lavere satser som andre asylsøgere? Indtil videre blæser svaret i vinden.