Ukrainsk opposition presser Zelenskyj, vil vide, hvad Ukraines fredsplan går ud på

Ukraine: Den ukrainske opposition kræver nu, at præsident Volodymyr Zelenskyj afklarer, hvordan hans regering vil opnå fred og føre fredsforhandlinger. Zelenskyjs forgænger på præsidentposten og partileder Petro Porosjenkos parti Europæisk Solidaritet kræver, at Zelenskyj deltager i en ekstraordinær samling i parlamentet for at give detaljer om fredsplanen og forhandlingerne.
“Ukrainere bør ikke få at vide om fremskridt i forhandlingerne fra internationale medier eller amerikanske repræsentanter, men fra ukrainske myndigheder,” skrev Europæisk Solidarites medlem Iryna Herastjenko på Facebook. Herastjenko giver desuden udtryk for, at det ikke er klart, om aftalen om mineraler fortsat er en del af denne plan. “Hvordan vil denne aftale bidrage til fred og sikkerhedsgarantier? I flere måneder har embedsmænd, der har til opgave at forhandle, undgået kommunikation med parlamentet,” påpegede hun.
Ifølge hende deles detaljerne om disse forhandlinger ikke med parlamentet, selvom det er parlamentet, der skal ratificere eventuelle aftaler. ota