Ukraine’s store budgetproblemer vil fortsætte, også efter våbenhvile
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Ukraine: Som omtalt i mreast.dk ser det lige nu ud til, at Ukraine efter en fredsaftale vil få “finsk status”, dvs. alliancefrihed. Den status forhindrede ikke, at Finland under den gamle kolde krig var i stand til at opnå vestlig levestandard. Men, som sagt i en analyse i Responsible Statecraft, det bliver svært, for ikke at sige umuligt for Ukraine at gentage det finske “kunststykke”. De militære udgifter vil givetvis forblive på et meget højt niveau. Ukraine har næsten 900.000 mænd og kvinder knyttet til militæret, tre gange højere end i fredstid. Antallet af døde og sårede skal tælles i hundredtusinder.
De demografiske udfordringer er gigantiske; befolkningstallet daler katastrofalt. Ukraine’s militærudgifter er 10-doblet siden 2021. Det har betydet, at underskuddet på statsfinanserne er vokset til op over 22 pct. af landets bruttonationalprodukt (BNP), omregnet i tal til hele 41.5 mia. dollar. Militærudgifterne sluger i dag 64 pct. af statens udgifter. Skatterne er steger med 100 pct. siden krigen startede og de personlige skatter med over 200 pct. og det i et land, hvor 50 pct. af befolkningen iflg. Wilson Center lever omkring eller under eksistensminimum. Ukraine er indtil videre koblet fra de internationale finansielle markeder, og må derfor skaffe de nødvendige penge på anden vis, især via donationer og lån fra vestlige lande.
Mange af pengene fra vestlige lande er gået til at betale lønninger til statsansatte. USA har iflg. Kiel Institute ydet 51. 5 mia. dollar (under Biden-adninistrationen). EU gav mellem 264,5 mia. dollar i støtte. Siden starten af 2024 er Ukraine tvunget til i højere grad at skaffe pengene via lån. Om de kan betales tilbage og i givet fald hvornår, er et åbent spørgsmål. Storbritannien fik først tilbagebetalt de lån, landet optog under 2. verdenskrig i USA og Canada, i år 2006! Ukraine’s gæld er indtil nu vokset til over 100 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). De årlige afdrag er tredobbelt. Ukraine’s afdrag på gæld er dobbelt så store som udgifterne til sundhedsvæsnet. Det er, som fremgår af analysen, svært at se, hvordan Ukraine vil kunne skaffe de nødvendige penge fra 2026. Budgetbalance ville kræve 80 pct. færre udgifter til militæret, men det er der bestemt ikke udsigt til, uanset våbenhvile. Den Internationale Valutafond (IMF) forventer, at Ukraine tidligst vil kunne optage lån på det internationale marked i 2027.
Med Trump i Det Hvide Hus vil EU helt sikkert komme under ekstra stort pres. For 2026 er planlagt at bevilge 20 mia. dollar i budgetstøtte fra EU. Om de bliver bevilget, er ikke sikkert. Modstanden mod fortsat krig er som bekendt voksende i flere EU-lande. Rusland modsætter sig ikke Ukraine’s optagelse i EU vel vidende, at dette uundgåeligt vil medføre endnu mere splid EU-landene imellem og krav om reformer af EUs budget.