Ukraines demografiske udfordringer kan blive afgørende for krigen

Ukraine: At der på det sidste er kommet endnu mere gang i bestræbelserne for at få etableret fred eller snarere en form for ikke-krig i Ukraine skyldes i meget høj grad Ukraines støt stigende økonomiske og demografiske udfordringer, og at udgifterne til genopbygning vokser og vokser, nærmer sig iflg. flere beregninger 1 bio. dollar.  I 1991 havde Ukraine 48.5 mio. indbyggere, i dag er tallet helt nede på 29 mio. Flere ældre, høj udvandring, store krigsofre og meget lave fødselstal har bragt landet ud over afgrundens rand.

Fødselstallet var i 2023 blot 187.000, det laveste i 300 år!  Iflg. Financial Times (marts 2024) er 11.1 mio. ukrainere mellem 25 og 60 år. Heraf er de 7.4 mio. allerede indkaldt til militærtjeneste eller uegnede som soldater. 600.000 arbejder i kritiske sektorer og vil derfor slet ikke blive indkaldt. Unge flygter i stort tal ud af landet for at undgå at blive indkaldt til militæret  eller søger at undgå indkaldelse via bestikkelse.

Krigen føres i stigende fra luften med brug af droner, raketter og kunstig intelligens og ikke på landjorden. Krigstrætheden vokser støt både i vestlige lande og i Ukraine selv. Flere og flere ønsker fred via forhandlinger, men samme flertal er iflg. meningsmålinger ikke meget for at yde Rusland territoriale indrømmelser af betydning. Befolkningerne og de politiske ledere fremstår splittet. Fredsforslag er blevet fremsat, fra Kina i samarbejde med Brasilien og senest måske også fra Donald Trump, skal vi tro flere internationale medier. I takt med at tabstallene vokser er det blevet og vil det sikkert blive endnu sværere for Rusland og Ukraine at nå frem til en aftale. EU fremstår dybt splittet.  Scholz’ samtale med Putin er ikke blevet hilst velkommen i ret mange lande. Søren.Riishøj