Tyrkiet truer EU igen: Uden visumfri aftale ny migrantbølge til Europa
Migrantkrisen: Tyrkiets udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu truede torsdag EU endnu engang med, at Tyrkiet vil opsige migrantaftalen med EU, såfremt landet ikke får en visumfri ordning med EU. Det skriver den tyrkiske nyhedsserver Hurriyet Daily.
En visumfri ordning til Tyrkiet er ifølge Cavusoglu en uadskillelig del af aftalen, og Tyrkiet er i sin bedste ret til at opsige aftalen, hvis EU ikke lever op til forpligtelserne i forhold til Tyrkiet.
”Vi vil offentliggøre vores sidste tilbud til EU efter 16. April, siger han og tilføjer, at den tyrkiske regering vil efter søndagens folkeafstemning i Tyrkiet beslutte, hvordan dette tilbud bliver offentliggjort.
EU beskylder Tyrkiet for ikke at leve op til sin del af aftalen, heriblandt landets anti-terror lovgivning som ifølge EU fører til begrænsning af menneskerettigheder. ota