Transdnjestr beordrer general mobilisering
Moldova: Udbryderrepublikken Transdnjestrs præsident Vadim Krasnoselskij beordrede fredag en general mobilisering af alle republikkens mænd i alderen 18 til 50, skriver Balkan Insight.
Transdnjestrs mobilisering kommer 10 dage før nye fredsforhandlinger i Wien, men har ifølge udbryderrepublikkens myndigheder “fredelig karakter og blot er en del af landets forsvar”.
Transdnjestrs beslutning skaber dog bekymring i Moldova, hvor man blandt andet peger på Vadim Krasnoselskijs nylige besøg i Moskva og hans samtaler med Rusland viceminister Dmitrij Rogozin.
Nye fredsforhandlinger om Transdnejstrs status bliver afholdt i Wien den 27.-28. november i den såkaldte 5+2 format, dvs. Rusland, Moldova, Transdnjestr, Ukraine, OSCE samt med EU og USA, som observatører.
Transdnjestr erklærede sig uafhængig i 1990 og fungerer siden en efterfølgende borgerkrig i Moldova, som et de facto uafhængigt land. Officielt er Transdnjestr en del af Moldova. ota