Topmøde giver håb om en fredelig løsning i Ukraine

Kharkov

Proukrainske demonstrationer i Kharkiv Foto: Kharkiv Today

Ukraine/Rusland: Deltagerne ved tompmødet mellem EU, USA, Rusland og Ukraine i Geneve er blevet enige i at forsøge at løse den nuværende krise i det østlige Ukraine med fredelige midler. Aftalen mellem landene indebærer, at alle bevæbnede grupper i konflikten skal afvæbnes, samt alle besatte områder rømmes.

Det betyder, at både de prorussiske separatister, som i løbet af de seneste dage har været aktive i det østlige Ukraine, og medlemmer af den ultranationalistiske ukrainske organisation, Højre Sektor skal afvæbnes. Ifølge aftalen vil det fremover kun være polititet og militæret, der skal have retten til at bære våben.

Der skal gives amnesti til alle, der har deltaget i protesterne, lige bortset fra personer, som har begået kriminalle handlinger.

En del af aftalen er ligeledes en revision af den ukrainske forfatning, somskal afspejle situationen i landet, herunder give en større autonomi til de forskellige områder. Mødet er ifølge deltagerne foregået i en positiv stemning og betegnes som et vigtigt skridt frem til en fredelig løsning af hele konflikten

Ved mødet deltog Catherine Ashton, John Kerry, Sergej Lavrov og Andrij Destjitsja.ota

Share This