Tjekker frygter indskrænkning af ytringsfrihed og manipulation af landets parlamentsvalg

Det regerende partis valgplakat med en oprindelig tekst ” Nu er det tiden til at stå på den rigtige side”, rettet til: “Nu er det tiden til at gå ad helvede til”

Tjekkiet: I begyndelsen af ​​i år bestilte det tjekkiske indenrigsministerium en undersøgelse, som skulle give en fingerpeg om, hvad tjekkerne frygter og tror på. Undersøgelsen, hvis resultater blev offentliggjort i de seneste dage, viser overraskende nok, at tjekker er bekymrede over ytringsfrihed, manipulation af valg og den generelle troværdighed af demokratiske institutioner.

Ifølge undersøgelsen mener op til 78 procent af befolkningen, at valg kan blive negativt påvirket af sociale netværk. Mere end halvdelen (60 procent) frygter svindel i forbindelse med det nyligt indførte brevvalg, som bliver benyttet første gang ved landets parlamentsvalg i begyndelsen af oktober. 54 procent af respondenterne sagde desuden, at de frygter valgmanipulation fra Petr Fialas nuværende regering.

Tjekkerne er desuden bange for at ytringsfriheden er ved at forsvinde. Hele 42 procent af tjekkerne indrømmer, at de nogle gange er bange for åbent at udtrykke deres mening – oftest på grund af mulige problemer i forholdet til venner, partnere eller kolleger. Selvom bekymringerne ikke primært handler om statslige sanktioner, har mere end halvdelen af ​​befolkningen (56 procent) indtryk af, at “censur og begrænsninger af ytringsfriheden vender tilbage til deres liv,” skriver Echo 24. ota

Share This