Stigende antal voldsforbrydelser i Tyskland: Ikke-tyskere igen i klart overtal

Illustrationsfoto- Denis Barthel

Af Michael Skovgaard

Tyskland: Onsdag blev den officielle kriminalstatistik for 2024 fremlagt. Nok var der en let tilbagegang overordnet efter legaliseringen af hash og euforiserende stoffer, men antallet af voldsforbrydelser steg igen – det skriver FAZ og andre tyske medier.

Alt i alt var der tale om 217.000 anmeldte voldsforbrydelser svarende til 600 dagligt i form af knivangreb, voldtægter, slag og spark. Over en tredjedel af de mistænkte og sigtede er ikke tyske statsborgere. Statistikken viser nu virkeligheden i det offentlige rum, selv om man fra politisk hold som sædvanligt forsøger at nedtone problematikken. Det står dog klart, at der er en klar sammenhæng mellem vold, migration og manglende integration. 75 procent er unge mænd. Den største gruppe af mistænke og sigtede er syrere. Dernæst følger tyrkere, rumænere og ukrainere. 

Statistikken medregner ikke umiddelbart tyske statsborgere med anden etnisk baggrund. Det gælder f. eks. de kriminelle klaner, hvor størstedelen kom til Tyskland i forbindelse med krigen i Libanon i 80‘erne og siden har fået tilkendt statsborgerskab.   

Statistikken lander midt i et de igangværende regeringsforhandlinger, hvor netop migration er en af de helt store knaster. CDU og Merz vil stramme op som lovet før valget, men SPD stritter imod og vil ikke ændre på retten til at søge asyl. 

Share This