Slovakiet bliver særlig hårdt ramt af USAs ekstratold på bil-import 

Foto: Kevin Bodnár

Slovakiet: Præsident Trump’s nye 25 pct. ekstratold på import af biler vil ramme Slovakiet særdeles hårdt. Målt pr. indbygger er Slovakiet verdens største bilproducent.  Slovakiet er i top-tre over de lande i EU, der vil blive ramt hårdest, hvis den amerikanske ekstratold bliver en realitet. Økonomiminister  Denisa Sakova håber inderligt, at ekstratolden ophæves eller i det mindste bliver udsat, sådan som det er sket med Trump’s ekstratold over for Kina og Mexico.

Bilbranchen beskæftiger omkring 200.000 mennesker i et land (Slovakiet) med blot 5.4 mio. indbyggere. Slovakiet har fire bilproducenter og derudover en del virksomheder, der producere bil- komponenter. De fire er Kia Motors, Jaguar Land Rover, Stellantis og Volkswagen. Listen vil inden længe blive udvidet, med Volvo. Bliver ekstratolden gennemført, vil den uden tvivl blive gengældt af EU.

Slovakiets premierminister Robert Fico var i februar måned  i USA, hvor han mødtes med Elon Musk. Målet var at tale ham og Trump fra at indføre ekstratolden. Oppositionen har naturligt nok kritiseret Robert Fico, men han er mildt sagt på en svær opgave. Forleden åbnede Trump op for at droppe eller udsætte tolden for udvalgte lande. Fico hører til de statsledere, der støtter fredsforhandlinger i Ukraine. Om det hjælper, vil tiden vise. Risikoen for ekstratold gør næppe Fico mere indstillet på at forøge militærudgifterne og blive underlagt den franske atomparaply. Ganske som Ungarn’s Viktor Orbán er Robert Fico i forvejen af politiske grunde ikke meget for at bakke op om et overnationalt EU-militær. Søren.Riishøj

Share This