Serbien får en kvindelig premierminister
Serbien: Serbiens regering får for første gang i landets historie en kvindelig premierminister, som åbent erklærer sig for at være homoseksuel, skriver serbiske medier.
Ana Brnabic har hidtil været minister for offentlig administration og er blevet udvalgt af landets præsident Aleksandar Vucic til at danne en ny serbisk regering.
“Jeg er overbevist om, at Ana Brnabic har alle de nødvendige personlige og professionelle egenskaber. Jeg er sikker på, hun vil arbejde hårdt for Serbien, siger Aleksandar Vucic.
Vucics beslutning bliver af enkelte serbiske medier betegnet som en overraskelse især på grund af den serbiske ortodokse kirkes modstand på grund af Brnabics homoseksualitet. ota