Serbien: Et valg uden overraskelser

Søndagens parlamentsvalg i Serbien er mere eller mindre afgjort på forhånd, og spørgsmålet er kun, hvor stort De Progressive Parti vinder.

Analyse af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, Syddansk Universitet

Serbien: På søndag skal serberne til valgurnerne. Begrundelsen er formelt et ønske om at fremskynde de nødvendige reformer i landet og spare penge, da der også skal afholdes lokalvalg i byerne Beograd, Negotin og Pencinci, men beslutningen var, som næsten altid i forbindelse med valg i utide, taktisk bestemt.
Valgordningen i Serbien er speciel, da landet udgør én stor valgkreds med partiliste og proportionalt valg. Den ordning svækker det lokale element og favoriserer kandidater fra hovedstaden. Spærregrænsen er fem procent og er det samme for partikoalitioner, hvilket har animeret større partier til at inddrage mindre på deres lister.

Det skønnes, at få serbere i udlandet vil møde op og deltage i valget. Stemmeprocenten bliver næppe imponerende. Ved det sidste valg i 2012 var den på 46.6 procent. Iagtagere er heller ikke imponeret over selve valgkampen, der ifølge Milan Nikolic (Balkan insight 13.3.14) har været ”uninventiv, full of promises, and often futil”.
At dømme efter meningsmålingerne står Det Progressive Parti til mere end 40 procent. af stemmerne og måske til at opnå et flertal alene i parlamentet. Det største oppositionsparti, Det Demokratiske Parti, er ifølge målinger i marts nede på 17 procent af stemmerne, men tallene for oppositionspartiernes opbakning hos vælgerne skifter meget.

Serbiens Demokratiske Parti og Den Socialistiske Koalition skulle også være sikre på at klare spærregrænsen. Socialisterne måske med 13 procent, mens det er mere usikkert for Det Liberaldemokratiske Parti, Serbiens Forenede Regioner og Det Radikale Parti. Stor usikkerhed knytter sig til det nye Nyt Demokratisk Parti ledet af tidligere præsident Boris Tadic og til borgergruppen ”Nok er Nok” med den tidligere økonomiminister Sasa Radulovic i spidsen. En måling fra 3. marts gav Tadic’ parti 6 procent eller nok til at klare spærregrænsen.

Usikkerheden i meningsmålingerne skyldes for en stor del de mange partiopsplitninger og koalitionsdannelser. En måling i sidste uge gav Det Progressive Parti 44 procent, Socialisterne 13 procent. og alle andre, herunder Det Demokratiske Parti og Tadic’ Ny Demokratiske parti under de 10 procent.

Forskellene mellem partierne er svære at få øje på. Næsten alle partikoalitioner har inkluderet forskellige varianter af socialdemokratiske partier. At Aleksander Vucic’ Progressive Parti bliver vinderen, er meningsmålingerne enige om, og alt tyder også på, at valget efterlader en meget opsplittet opposition. Den store stemmeandel for de progressive kan skyldes, at folk frem for alt ønsker stabilitet, ikke de utallige valg og regerings- og partiskift.

At Vucic’ udskrev valg skyldes utvivlsomt ønsket om at udnytte populariteten hos mange serbere her og nu. Valgudskrivelsen var ikke premierminister, socialisten Ivica Dacic’ kop te. Skulle Vucic behøve en regeringspartner efter valget for at få det nødvendige flertal bag sig falder valget antagelig på Ceda Jovanovic’ liberale demokrater.

Der hersker i Serbien udbredt konsensus om medlemskabet af EU, og Vucic prøver, øjensynligt med held, at tage æren for aftalen med EU om at begynde optagelsesforhandlinger. Lande uden for EU, ud over Serbien helt aktuelt Ukraine, ser en lys fremtid i et ellers kriseramt og euroskeptisk EU. Prisen for EU-anerkendelsen har været en pragmatisk tilgang fra regeringens side i spørgsmålet om Kosovo, men den indirekte de facto anerkendelse af Kosovo fra Vucic’ side har i dag ikke samme negative følger vælgermæssigt som for år tilbage. Kun få, for eksempel KostuDacicnica’s Serbiens Demokratiske Parti bryder den fremherskende konsensus omkring EU-medlemskabet og de løbende forhandlingerne om Kosovo med EU som mægler.