Russisk gas til Ukraine stiger i pris

KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Foto: Ota Tiefenböck

Ukraine: Ukraine skal siden 1. april betale mere end 200 dollars mere for tusind kubikmeter gas. Prisen stiger fra 268 dollars, som Ukraine betalte i det første kvartal af 2014, til 485 dollars, som Rusland forlanger nu i andet kvartal i 2014 og frem over.

Den voldsomme prisstigning skyldes, at Rusland stopper en rabatordning forhandlet i 2010, hvor en ukrainsk rabat på gas var en del af aftalen om forlængelsen af den russiske sortehavsflådes tilstedeværelse på Krim frem til 2042. I dag betragter Rusland Krim som en del af Rusland og skal derfor ikke længere betale en leje til Ukraine.

En anden grund til den voldsomme prisstigning er rabatten, som Rusland lovede Ukraine i forbindelse med aftalen, landets tidligere præsident Viktor Janukovitj fik lavet med russerne efter, at han afslå at skrive under på associeringsaftalen med EU. Betingelserne for denne del af aftalen er ifølge russerne heller ikke blevet opfyldt.

Den ukrainske premierminister Arsenij Jatsenjuk betegner prisstigningen som et politisk pres fra russisk side og håber, at Ukraine kan klare en del af landets gasforbrug ved reimport af den russiske gas fra Europa, især Slovakiet. Derudover at Ukraine kan dække noget af prisstigningen ved at optage et lån ved Det Internationale Valutafond (IMS).

Han understreger, at Ukraine betaler gælden til Rusland, som landet skylder for tidligere gasleveringer, men opfordrer det russiske gazselskab Gazprom til at revurdere de udmeldte prisstigninger, som han betegner som at være voldsomt overdrevne. ota

Share This