Rusland versus Vesten med Macron som mægler

 

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU/Rusland: USA og Frankrig har begge præsidentielle systemer, i hvert fald på papiret. Men mens Trumps reelle magt er begrænset af kongressen, domstolene og delstaterne, har Macron klart bedre muligheder for at realisere sit politiske projekt. Og modsat sin forgænger på posten (Hollande) agter at gennemføre det i praksis, det være sig i EU, hvor han fx ønsker at styrke samarbejdet i eurozonen og den fransk-tyske akse, samt over for de genstridige østeuropæiske lande, frem for alt Polen og Ungarn, der som bekendt ikke følger den franske vej.

Som sagt af Charlotte Desprat i en analyse for Carnegie Endowment, har vi med Macron at gøre med en ny stil, en kombination af hård realisme og lidenskabelig (”passionate”) idealisme. Også globalt og i forholdet til Rusland agter Macron at forfølge sin egen dagsorden, nemlig at optræde som mægler.

Macron, skriver Charlotte Desprat, er selv meget opmærksom på hverken at agere ensidigt pro-russisk eller pro-amerikansk. Han har problemer med begge lande, fx den amerikanske afvisning af klima-aftalen indgået i Paris, og de russiske forsøg på at påvirke valg i Vesten, måske også franske. Det spændte forhold mellem USA og Rusland forsøger han at få deeskaleret.

Modsat de fleste andre vestlige lande agter han endda at stage del i det økonomiske topmøde i st. Petersborg i maj måned 2018. Målet er at styrke kontakterne økonomisk og kulturelt og opnå mægling og konfliktløsning via en bedre forståelse mellem Moskva og Vesten.

I kampen mod terrorisme og ”failed states” forsøger han at inddrage Rusland. Den franske udenrigsminister Jean-Yves Le Drian har erkendt, at det russisk-tyrkiske-iranske memorandum om deeskalalering af Syrien-konflikten er et opmuntrende første skridt mod fred i Syrien.

Frankrig erkender nu, at Bashar al-Assad, i hvert fald i en periode, kan blive en del af en fredsløsning i mangel på det, der blot ligner et bæredygtigt alternativ. Det er tydeligt en afvigelse fra den tidligere meget hårde linje under Hollande. Når det gælder Syrien, støtter Frankrig ligesom Rusland, at en forenet libysk hær bør inkludere den øst-libyske leder general Haftar, for at få nedkæmpet islamiske fundamentalister.

Charlotte Desprat gør også opmærksom på, at mens Trump forfølger en benhård linje i forholdet til Iran, agter Macron snart at besøge Iran. Putin der besøgte Teheran i november 2017, ringede efter besøget Macron op og orienterede ham om, hvad der blev sket. Dertil kommer så problemerne i Ukraine.

Her har den franske præsident udtrykt sin vilje til at samarbejde med Moskva om at få stabiliseret forholdene i Donbas regionen og som Putin satset på at få styrket de forhandlinger, der finder sted løbende mellem Frankrig, Rusland, Tyskland og Ukraine inden for rammerne af ”Normandiet-formatet”.

Macron har selv foreslået, at styrker på begge sider af frontlinjen trækkes tilbage, at internationale observatører får bedre arbejdsbetingelser og forholdene bliver mærkbart bedre humanitært. Macron har i den forbindelse kontaktet alle de deltagende ledere, Angela Merkel i Tyskland, Petro Porosjenko i Ukraine og præsident Putin i Rusland.