Rusland overvejer at standse al eksport af uran til USA
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
USA/Rusland: USA er superhøg når det gælder sanktioner mod Rusland, men viger ikke tilbage for at fritage import fra Rusland sanktioner, når det skønnes nødvendigt. Et af flere eksempler er uran. Uran er blevet “den nye gas”, og i lighed med gas, med Rusland i rollen som storeksportør. USA selv mangler uran til atomkraftværkerne, og har derfor, som tidligere omtalt i mreast.dk, fjernet uran fra listen over sanktionerede varer. Dobbeltmoral, vil mange sige, men økonomiske egeninteresser tæller meget, for at sige det pænt.
Nu overvejer Rusland helt at standse eksporten af beriget uran til USA, lyder det fra viceudenrigsminister Sergej Ryabkov. USA producerer meget lidt uran selv, atomkraftværker udgør 29 pct. af alle elværker. Udtalelsen fra Ryabkov kommer ikke tilfældigt, netop som USA seriøst overvejer at tillade Ukraine at bruge NATO-leverede missiler at ramme dybt inde i Rusland. Putin har sagt, at en sådan tilladelse vil bringe NATO direkte i krig med Rusland. Rusland vil besvare dette hurtigt “appropriately”. 11.september erklærede Putin, at Rusland vil besvare den type “unfriendly actions” fra andre lande med et forbud mod eksport af strategiske råmaterialer, herunder uran, titanium og nikkel. Ryabkov’s udmelding er en opfølgning.
Den globale nukleare sammenslutning WNA kom for nylig med beregninger, som viser, at efterspørgslen efter uran vil stige med hele 28 pct. frem til år 2030. Mange lande opfører nye atomkraftværker. Rusland’s eksport af uran og aftaler om bygning af nye værker “boomer”, især i 3. verdenslande (“emerging countries”). 40 projekter er enten under opførelse eller bliver forhandlet. Rusland og Kina alene planlægger 22 nye reaktorer.
ROSATOM kontrollerer omkring 70 pct. af verdensmarkedet for opførelse af atomkraftværker. Aftalerne er normalt forbundet med garantier for levering af uran til værkerne, ofte for 60 år frem i tiden. Joe Biden har flere gange talt om at stoppe importen af uran fra Rusland, men Rusland stod i 2023 ikke desto mindre for 24 pct. eller mere af importen, svarende til 1.2 mia. dollar. Tyskland er også storimportør og støtter måske derfor ikke, at Ukraine kan angribe mål i Rusland.
USA, Storbritannien, Canada og Frankrig besluttede i december sidste år at bruge sammenlagt 4.2 mia. dollar med det formål at formindske afhængigheden af beriget uran fra Rusland. Det skal være lykkedes USA at berige 90 kg uran, måske stigende til 1 ton inden længe, men det er blot 700 gange mindre end de mængder uran, der importeres fra Rusland.
At Rusland måske gør alvor af truslen og helt stopper for eksport af uran til vestlige lande skyldes som fremgået, at Rusland har så mange alternative markeder for eksport af uran og opførelse af atomkraftværker. Det er heller ikke let for Vesten at vinde sanktionskrigen.