Rumæniens ministerpræsident udtalelser om Moldova vækker kritik

Et gadebillede fra Chisinau fra parlamentsvalg i november 2014 Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rumænien/Moldova: Oppositionen i Moldova kritiserer i skarpe vendinger udtalelser fra Rumæniens ministerpræsident Marcel Ciolacu, gående på, at Moldova’s nu ex-sovjetiske befolkning “is made up of Romanians who spoke Romanian”. Underforstået at der ikke eksisterer en særskilt moldavisk national identitet. Der er ingen moldavere og ikke et selvstændigt moldavisk sprog, og det uanset at moldavisk var et officielt sprog i Sovjettiden. Udtalelsen faldt under et TV interview sidste uge.

Rumænske partiledere og præsidenter har igennem tiderne haft meget svært ved at acceptere Moldova som selvstændig stat. Drømmen om et Stor-Rumænien lever, som Ciolacu’ udmelding viser i bedste velgående. Moldova’s pro-russiske Socialistparti har i skarpe vendinger kritiseret Ciolacu’s udmelding, som iflg. partiet krænker Moldova og landets befolkning. Moldova’s pro-vestlige præsident Maia Sandu har forholdt sig tavst.

Den 20.oktober skal der afholdes præsidentvalg og også folkeafstemning om optagelse i EU. Moldova ønsker, som Ukraine, hurtig optagelse i EU. At folkeafstemningen finder sted samme dag som præsidentvalget er ikke tilfældigt. Et klart ja til EU fra vælgerne vil kunne styrke de liberale.  En ny historie -konflikt med Rumænien derimod vil kunne gavne oppositionens muligheder og i værste fald føre til, at Rumænien blokerer Moldova’ EU-optagelse, ganske som Bulgarien gør det over for Nordmakedonien.

Rusland støtter ikke uventet oppositionens kritik  Rusland mener, at den rumænske ministerpræsidenrs erklæring er udtryk for russofobi. Rumænien hører helt klart til “hardliner” i NATO og EU, når det gælder Rusland og krigen i Ukraine. Iflg. sidste folketælling i Moldova fra 2014 udgør moldavere 75 pct, af den samlede befolkningen, kun 7 pct. er rumænere.

Share This