Rumænien melder endnu engang om russisk påvirkning af valget

Rumænien: De første prognoser om resultatet af præsidentvalget forventes kl. 20 dansk tid, men det rumænske udenrigsminterium udtalte søndag aften, at de endnu engang havde fundet forsøg på at påvirke afstemningen, som bærer et russisk præg.
“Endnu engang ser vi tegn på russisk indblanding. En viral kampagne med falske nyheder på Telegram og andre sociale medieplatforme har til formål at påvirke valgprocessen. Det var forventet, og de rumænske myndigheder har afsløret de falske nyheder,” skriver talsmand for udenrigsministeriet, Andrei Tarnea på X.
Grundlæggeren af Telegram, Pavel Durov udtalte søndag, at han havde afvist en anmodning fra et vesteuropæisk land om at bringe konservative stemmer i Rumænien til tavshed. Durov sagde ikke direkte, hvilket land der havde fremsat en sådan anmodning, men han tilføjede en baguette-emoji til opslaget, hvilket kunne indikere Frankrig, rapporterede Reuters. ota