Regeringskrise truer Georgiens europæiske orientering
Georgien: Partiet De Frie Demokrater valgte i går at forlade Georgiens regerende provestlige koalition. Det sker i protest imod en korruptionsundersøgelse af det georgiske militær samt afskedigelse af forsvarsminister Irakli Alasania, som partiet kalder for politisk motiveret. Partiets formand og tidligere forsvarsminister, Irakli Alasania, som har meddelt sit partis beslutning om at forlade koalitionen, kalder undersøgelsen for et ”angreb på Georgiens euroatlantiske valg”, skriver New York Times.
Udenrigsminister Maia Panjikidze og minister for europæisk og euro-atlantisk integration Alex Petrashvili trådte onsdag tilbage i protest mod Alasanias afskedigelse.
Premierminister Irakli Garibashvili afviser, at sagen er politisk motiveret og fastholder landets proeuropæiske orientering. De Frie Demokraters resignation efterlader dog landets koalition i en svækket position i det georgiske parlament, dog fortsat med et snævert flertal. ota