Putin og Porosjenko mødtes i Minsk
Ukraine/Rusland: Den russiske præsident Vladimir Putin og hans ukrainske modpart, Petro Porosjenko, mødtes i dag under fire øjne i Minsk. Mødet har ifølge det russiske engelsktalende tv-station RT varet i to timer.
Den russiske præsidents talsmand Dmitrij Peskov vil ikke kommentere indholdet af samtalen, blot, at de to præsidenter har talt sammen i to timer, og at mødet naturligvis hovedsageligt har handlet om krisen i Ukraine samt om Ukraines associeringsaftale med EU.
Tidligere i dag meddelte den hviderussiske præsident Alexander Lukasjenko, på hvis foranledning mødet mellem Putin og Porosjenko er blevet afholdt, at han ikke forventer en egentlig gennembrud i den ukrainske krise. ota