Polsk præst brænder Harry Potter bøger
Polen: En præst fra omegnen af Gdansk arrangerede i weekenden afbræning af Harry Potter bøger, bøger fra Tusmørke-serien af Stephenie Mayer samt diverse okkulte figurer og masker, skriver polske medier.
Præsten opfordrede medlemmer af sit sogn til at komme med de forskellige genstande, som efterfølgende blev brændt på et bål, angiveligt for at udryde det onde.
Præstens initiativ blev kritiseret på sociale medier, hvor bidragsyderne især satte præstens initiativ i perspektiv med seksuelle skandaler i den katolske kirke. Viceborgmester i Gdansk Piotr Borawski har desuden informeret byens myndigheder om ulovlig afbræning af plast og andre materialer. ota