Planlagt stormoske skaber røre i Bukarest

 

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Rumænien: En planlagt stormoske i den rumænske hovedstad Bukarest skaber diskussion i Rumænien, hvor landets tidligere præsident Traian Basescu betegner den kommende moske som en sikkerhedsrisiko for landet, skriver Independent Balkan News.Den rumænske stat har stillet en grund til rådighed til at landets muslimske samfund i Rumænien, ved økonomisk hjælp af Tyrkiet, kan bygge en stormoske til omkring 2000 personer.

Udover moskeen vil der ligeledes blive bygget et muslimsk universitet, og det bekymrer Traian Basescu, som har udtrykt en bekymring for, at moskeen kan blive til et center for radikal islam.

”Der findes ikke en større risiko for den nationale sikkerhed end at bringe muslimske studerende til Rumænien og eksportere dem videre til Europa, siger Basescu.

Rumæniens mufti Murat Iusuf afviser den tidligere præsidents bekymring.

”Den grundløse udtalelse af tidligere præsident er en skuffelse, han må vide at i de 10 år, som jeg har varetaget min funktion, har jeg personligt kæmpet imod religiøs radikalisme, siger han.

Der lever omkring 65.000 muslimer i Rumænien. ota

Share This