Pave Frans’ sidste ord:  Ingen fred mulig uden nedrustning

Pave Frans Foto- Aleteia Image Department

Vatikanet: Den 21. april klokken 7.45 blev meddelt, at pave Frans er død, 88 år gammel. Iflg. Diego Ravelli, minister for pavens liturgiske ceremonier, var hans sidste budskab: ingen fred uden ægte nedrustning. Paven selv havde ikke kræfterne til at læse sit sidste budskab højt.  Iflg. den nu afdøde pave oplever vi krig og vold på forskellige niveauer, i familier over for kvinder og børn, og mellem stater. I stater ser vi det mange steder i verden, i Israel, og Palæstina, i Libanon, Syrien, Yemen, Ukraine samt i Sydkaukasus, Kongo, Sudan og i Sahel området.  

Fred, sagde paven, opnås kun, hvis der samtidig indgås aftaler om nedrustning. Frans var helt i front i kampen for at opnå fred og forsoning i Ukraine. Det vakte ikke begejstring i alle kredse. Pave Frans blev valgt i 2013. Han havde tre modkandidater, Angela Scola fra Italien, Odilo Scherera fra Brasilien og.Marc Ouelleta fra Canada. Pavens død får naturligt nok meget stor omtale i polske medier. Fra 1978 og frem til 2006 var polske Johannes Paul II  som bekendt pave i Rom. Han var konservativ, men spillede en vigtig rolle under kampen mod det kommunistiske styre. 

Pave Frans var ikke populær i konservative kredse i den katolske kirke. Den fløj er stadig stærk i Polen. Hvem der bliver hans efterfølger vides endnu ikke, men iflg. polske medier er 20 kandidater i spil, nogle fra højrefløjen, andre fra venstrefløjen og andre igen tilhørende den moderate midte. Sandsynligt er, at den nye pave vil tilhøre midtergruppen. Vælges en fra højre eller fra venstre fløj vil den pågældende sikkert bevæge sig mod midten. I modsat fald kan splittelsen i den katolske kirke blive dybere. Søren.Riishøj

Share This