Orbán klar til at lukke grænsen med Serbien
Ungarn/Serbien: Hvis den ungarske kamp mod ulovlig emigration kræver det, er Ungarn parat til at lukke sin grænse til Serbien. Det sagde landets premierminister Viktor Orbán til den ungarske radiostation MR-1.”Vi er parat til at tage alle midler i brug, inklusiv fuld lukning af grænsen til Serbien, siger Viktor Orbán.
Den ungarske regering er angiveligt i gang med at vedtage en lov, som vil gøre det umuligt at få asyl i Ungarn, såfremt ansøgeren kommer fra et sikkert transitland.
Ifølge Viktor Orbán er Ungarn under pres, på grund af mange flygtninge fra Balkan, som søger asyl i landet. De ungarske myndigheder oplyser, at 54.000 har allerede søgt asyl i Ungarn i år, samme antal hele sidste år var 43.000. ota