Orbán fortsætter kritik af EUs holdning til krigen i Ukraine og kalder Zelenskyj arrogant

Viktor Orbán Foto: European People’s Party

Ungarn: Ungarns premierminister Viktor Orbán fortsætter med at have sin egen holdning til konflikten i Ukraine og med sine holdninger provokere ukrainerne og en stor del af europæerne. I det ugentlige interview med Radio Kossuth fredag ​​sagde han : “Denne krig er tabt,” og efterfølgende tilføjede, “vi skal ikke være bange for, at vi er alene nu, for senere vil det vise sig, at vi havde ret – som det skete i tilfældet med migration.” I øjeblikket går flertallet af medlemslandene ind for at fortsætte krigen, men Orbán er overbevist om, at tiden vil komme, hvor den ungarske holdning bliver flertallets mening. Det er blandt andet derfor, at Ungarn stemmer imod fælles beslutninger omkring Ukraine.

“Vi vil ikke gå med til skabelse af ​​en fælles europæisk holdning, som Ungarn er en del af, hvis den er pro-krig. Ungarske familier har mistet omkring 2,5 millioner forint ( knap 50.000 kroner) per husstand som følge af krigen i løbet af de seneste tre år, og jeg er nødt til at stoppe det… Vi kan ikke tillade at ungarske familier betaler de økonomiske konsekvenser af krigen,” erklærede han og tilføjede, at den eneste måde at opnå det på er “hvis vi overbeviser Europa om, at det i stedet for at engagere sig i krigseventyr, skal støtte den amerikanske præsident i fredsbestræbelserne.”

Orbán advarede desuden om, at en optagelse af Ukraine kunne føre til EU’s økonomiske sammenbrud. Han kritiserede desuden den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj.. ” Den ukrainske præsident er forvirret: han opfører sig, som om de allerede var i EU og tillader sig at bruge en skarp tone, hvilket han ikke burde,” sagde Orbán. ota

Share This