Oprustning i Europa, hvordan tjekker og slovakker (ikke) forbereder sig til krig med Rusland
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Centraleuropa: Spørgsmål med relation oprustning og oprettelse af et fælles europisk militær er som bekendt meget højt på dagsordenen for tiden. Som omtalt i mreast.dk har det vist sig endda meget svært at nå til enighed. Det gælder, som fint beskrevet i det polske ugeskrift „Przeglad‟, for landene i Centraleuropa. Polen øger militærudgifterne markant, helt op til 5 pct. af landets nationalprodukt (BNP) og taler åbent om at få placeret atomvåben på eget territorium, enten på egen hånd eller via en nuklear „deling‟ med USA. En fransk atomparaply, er der ikke mange, der tror på. Ungarn fører som bekendt sin helt egen linje.
Forholdet mellem Polen, Tjekkiet og Slovakiet er yderst kompliceret. Under de seneste præsidentvalgkampe i Tjekkiet og Slovakiet blev rejst spørgsmålet, hvorvidt de to lande bør bistå Polen militært, hvis det skulle komme til åben krig mellem Polen og Rusland. Andrej Babis og Peter Pavel, præsidentkandidaterne ved valget i Tjekkiet i 2023, svarede forskelligt. Babis erklærede sig som fredskandidat, underforstået at militær støttte ikke er sandsynligt, mens Pavel helt entydeligt talte til fordel for at yde militær bistand. Efter voldsom kritik hjemme og udefra formulerede Babis sig lidt anderledes, sagde at politikere er forpligtet til at undgå krig, men skulle krigen komme, er Polen jo omfattet af NATOs artikel 5. Den forpligter ikke andre NATO-lande til at komme Polen til hjælp i tilfælde af krig. Under præsidentkampagnen i Slovakiet erklærede Ivan Korcok sig som tilhænger af at yde militær bistand til Polen, mens hans modkandidat Peter Pellegrini afviste med henvisning til, at slovakisk militær ikke har ressourcerne til det. Pavel vandt valget i Tjekkiet, Pellegrini i Slovakiet.
Forskellige trusselbilleder
„Sikkerhedsgørelse‟ og trusselbilleder er meget forskellige. For langt de fleste polakker forbliver Rusland en alvorlig trussel. Regulær krig mellem Polen og Rusland har vi oplevet før , og det kan ske igen, mener mange. Den panslaviske tradition og ønsket om at være brobygger mellem øst og vest („Benes-traditionen‟) er derimod stadig forholdsvis stærk i Tjekkiet. Opbakning til militærtjeneste har aldrig været høj. Jaroslav Hasek’s gode soldat Svejk er stadig levende. En rapport fra „Globsec Trends 2024‟ viste, at 27 pct. af slovakkerne to år efter den russiske invasion af Ukraine stadig så Rusland som partner, mens tallet for Tjekkiet var 8 pct. og for Polen blot 3 pct. Kun 49 pct. af slovakkerne så Rusland som en sikkerhedspolitisk trussel. Tallet for Tjekkiet var 76 pct. og for Polen 90 pct. 51 pct. af slovakkerne mente, at Rusland ikke bærer hovedskylden for krigen i Ukraine, da Ukraine respekterer ikke det russiske mindretals rettigheder. Samme 51 pct. mente, at NATO provokerede Rusland til at angribe Ukraine den 24. februar 2024. Kun 41 pct. lagde skylden for krigen på Rusland. Tallet for Tjekkiet var klart højere (68 pct). Færre, 26 pct. gav Ukraine og NATO hovedskylden. Tallet for NATO/Ukraine’s skyld for krigen var en del lavere end i årene efter den russiske annektering af Krim, dvs. fra 2014 og frem til den 24. februar 2022.
Styrketallene og tvungen værnepligt
De forskellige holdninger til militær oprustning afspejles også i antallet af soldater i uniform. Polen skønnes at have 200.000 i militærtjeneste, hvis vi inkluderer det territoriale forsvar, og Polen planlægger at nå helt op på 500.000, det højeste i Europa. Tjekkiet har kun 24.000 soldater i tjeneste. Forsvaret ønsker at få hævet tallet til 37.000, men det kan blive svært. Antallet af aktive frivillige reservister er 4.000. Frivillige har gennemgået op til 12 ugers træning. Det er svært at få unge til at melde sig til militæret frivilligt. Hæren er heller ikke parat til at håndtere tvungen værnepligt, lyder det fra flere sider. Iflg. partiet ANO vil det bedste være at forberede befolkningen bedst muligt på krisesituationer, også i landets skoler. I tilfælde af krig eller undtagelsestilstand satses der på at mobilisere alle borgere mellem 18 og 60 år. Tvungen militærtjneste blev ophævet i 2005. I dag har Tjekkiet en hær bestående af professionelle. Slovakiet opgav tvungen værnepligt i 2006. Hæren har kun 20.000 soldater, mens andre, 4.5000 i alt, arbejder civilt. Antallet af aktive reservister er bare 160. Det er utroligt lavt, men, siges det, de fleste slovakker bekymrer sig ikke meget om militærets tilstand. Forsvarsminister Robert Kalinak sagde for nylig i Warszawa ligefrem, at russerne altid efter besættelser har trukket sig tilbage. Opbakningen til NATO har altid været lav i Slovakiet. Det har sine historiske årsager, ganske som i Polen, hvor holdningen er modsat.
Valg i oktober i år i Tjekkiet
Robert Fico har problemer på hjemmefronten, men ikke i spørgsmålet krig og fred og øget opsrustning, uanset at der holdes pro-EU og pro-NATO demonstrationer i de større byer. Tjekkiet skal have parlamentsvalg i oktober i år. Babis‛ parti ANO står her til at blive klart største parti. Hans EU og NATO-skepticisme har stadig ret stor folkelig opbakning. Får han regeringsmagten, bliver der næppe gennemført tvungen værnepligt i Tjekkiet. Set i lyset af krigsmodstanden har landets ret pro-vestlige opposition allerede nedtonet krigsretorikken.
Kort sagt, EU og Stobritannien får meget store problemer med at realisere planerne om store stigninger i militærudgifterne og få etableret en overnational militær kommando, også i Centraleuropa. Det taler for i det mindste at forsøge at få vedtaget våbentilstand og på sigt fred i Ukraine. Rustningskontrol og diplomati er blevet forsøgt før og ikke altid uden held.