Nye uroligheder rammer Kosovo
Kosovo:(VIDEO) Kosovos politi stødte lørdag sammen med demonstranter i Kosovos hovedstad Pristina. Demonstranterne kastede ifølge internationale medier med brandbomber mod politiet og forsøgte at sætte ild til landets parlament. Der meldes om flere sårede på både politiets og demonstranternes side.Demonstranterne er utilfredse med Kosovos aftale med Serbien, som giver serbiske mindretal i Kosovo større selvbestemmelse. Kosovo har været plaget af uroligheder lige siden aftalen blev indgået i august. ota