NATO kritiker vinder første runde af præsidentvalg i Rumænien

Rumænien: I anden runde af Rumæniens præsidentvalg den 8. december skal den uafhængige højreekstremistiske kandidat Calin Georgescu, som er kritiker af NATO og Rumæniens hjælp til Ukraine og ofte bliver betegnet som prorussisk, møde den tidligere journalist og leder af den centrumhøjre oppositionsgruppe Red Rumænien Elena Lasconi, skriver rumænske medier.

De foreløbige resultater indikerede ellers, at den proeuropæiske socialdemokratiske premierminister Marcel Ciolacu ville indtage andenpladsen, men stemmer afgivet i udlandet, afgjorde, at det bliver Lasconi. Efter at 99,99 procent af stemmerne var talt op, fik Georgescu 22,9 procent af stemmerne, mens Lasconi fik 19,16 procent.

En eventuel sejr til Georgescu i anden runde kan betyde, at Rumænien ændrer sin politik til både NATO og Ukraine. ota

Share This