Mødet i Paris bekræftede, at Europa er i en trist tilstand
Af Ota Tiefenböck
EU: Den franske præsident Emmanuel Macrons pompøse initiativ, et møde med udvalgte europæiske ledere i Paris, endte som sædvanligt. Som denne slags europæiske begivenheder altid plejer at foregå: Nemlig med de europæiske lederes hjertelige omfavnelser og massevis af pressebilleder, forsikringer om europæisk enhed, som i virkeligheden slet ikke er nogen enhed, og en tsunami af stærke ord. Et smukt resultat og endnu en bekræftelse af, hvor meget vi holder af hinanden i Europa, men hvor meget kan vi bruge det til?
“I dag i Paris bekræftede vi igen, at Ukraine fortjener fred gennem styrke, skriver Kommissionens formand Ursula von der Leyen på X. Det er virkelig smukt, at de europæiske ledere er så enige, og tog til Paris for at “bekræfte hinanden igen”, men hvad betyder egentlig “fred gennem styrke” efter, at USA klart har taget afstand fra videre eskalering af krigen i Ukraine? Betyder det, at de europæiske ledere vil sende europæiske soldater til Ukraine og fortsætte kampen mod Rusland? Det gør det sikkert ikke. Betyder det, at EU ikke vil anerkende en eventuel fredsaftale mellem USA og Rusland og fortsat vil støtte Ukraines kamp mod Rusland militært? Eller er det et udtryk for et håb om, at omstøde amerikanernes beslutning om at forhandle med Rusland og igen begynder at presse russerne militært? Det ved vi ikke, i øvrigt i lighed med de mange andre af de europæiske lederes diffuse udtalelser.
Mødet i Paris resulterede dog i en bekræftelse til, nemlig om at Europa skal opruste og bruge massevis af penge på sit forsvar, sådan som formuleret af den danske statsminister Mette Frederiksen over for DR: “Vi skal opruste i Danmark, vi skal opruste i Europa, og det skal vi gøre for at undgå, at Rusland flytter krigen fra Ukraine ind til andre europæiske lande”. Men at Europa skal opruste, sagde jo alle de europæiske ledere også inden mødet i Paris, så der er heller ikke noget nyt i det. Heller ikke i, at det er Mette Frederiksen, Polen og de baltiske lande, som Frederiksen repræsenterede på mødet, der er overbeviste om, at Rusland har planer om at angribe andre steder i Europa.
Det storslåede møde i Paris og de europæiske lederes ord bekræftede endnu engang den meningsløshed, der som regel kendetegner de europæiske lederes møder. Europa er i en trist tilstand og har brug for nye ledere og reformer. Møder, hvis eneste resultat er massevis af stærke, men tomme ord, kan vi europæere ikke bruge til ret meget.