Migrantkrisen: Polske og tyske neonazister indgår alliance mod indvandrere
Polen/Tyskland: Polske nacionalister og hooligans fra Szczecin og tyske neonazister fra den tyske region Meklenburg har indgået broderskab rettet mod migranter, skriver den polske avis Gazeta Wyborcza.Ifølge avisen er det de to gruppers ledere, henholdsvis bokseren Radoslaw Król og Norman Latzkow, der blev enige om at samarbejde tværs over grænserne og allerede har med sine tilhængere deltaget i fælles aktioner. Gazeta Wyborcza citerer i artiklen en ekspert i tysk-polsk grænseforhold, Andrzej Kotula, som betegner den nye aktvitet tværs over grænserne som en ny epoke.
“Det er ikke så længe siden, at tyske neonazister arrangerede aktioner rettet mod polakker, som skulle bremse “den polske invasion”, siger Andrzej Kotula.
“Vi er naboer og har aftalt at respektere hinandens historie, vi har en fælles fjende. De er ikke i Szcezcin endnu, men i Schwedt, Löcknitz og Pasewalk. De kommer og vil bygge moskeer, det vil vi ikke tillade, sammen med tyskerne, siger en polsk tilhænger af den nye alliance til avisen. ota